Sol, du har nået mig

Ku’ ikke li’ solen
Den mindede mig om, at man ikke kunne være indenfor og gemme sig
Det værste var den skarpe forårssol, som stod ind på fjernsynet
Det værste var, når jeg rullede på rulleskøjter i omegnen og kiggede rundt og følte mig langt væk fra alting
Det værste var, når jeg så de perfekte, grønne aftenoplyste fodboldbaner, jeg ikke havde et forhold til
Og når jeg rullede rundt i døde, nye villakvarterer oppe bagved skolen og kunne lugte det solopvarmede asfalt
Det værste var de strandfester, jeg ikke havde lyst til at være med til
Og de ben jeg ikke vidste, om jeg skulle barbere
Det værste var at ligge alene og til skue for alle andre på stranden
Det værste var løbeturene i solopgang inden eksamenerne
Det værste var solens genskær på den sorte, varme grill
Det værste var sommerbilturene efter is i Køge, som var endnu længere væk
Det værste ved det var, når jeg kom hjem, ør af Radio 100 FM og varm og sommersvedig fra bilens sorte sæder, og satte mig op ad de kolde fliser ude på badeværelset og så mig selv i spejlet

Det bedste ved solen er øl i solen
Og smøger i solen og venner i solen, og hvor smukke og brune og varme solen gør dem og mig
Det bedste er sommerfester og festivaler og udendørskoncerter
Det bedste er rejser til varme steder, der har en ruin af et slot på en bakke, hvor man kan drikke champagne i solnedgang
Det bedste er Solkongen
Det bedste er at bade i havet med nogen i hånden
Og at tage op og købe is
Det bedste er at sidde på altanen i aftensolen med en dyne
Det bedste er at have været ude i den fandens sol hele dagen, blive helt ør af den og ør af lyden af sommerens radiohit og af at snakke og så komme hjem og smile til sig selv i spejlet ude på badeværelset