SPRÆNG danseteater del 1: At sprænge rammer og skabe moderne scenekunst
I kunstnerkollektivet SPRÆNG danseteater bruger syv unge kunstnere deres forskellige evner inden for performative kunstformer til at sprænge rammerne og skabe scenekunst på tværs af udtryksformer.
Alba Bjørk er taget til Forsøgsstationen på Vesterbro, en gammel biograf, der nu er åbent værksted for professionelle scenekunstnere, for at mødes med fem af medlemmerne til en snak om deres kunstnerkollektiv – en snak, der blandt andet kom til at handle om identitet, kreativitet og diversitet.
Særligt én ting står klart efter samtalen med SPRÆNG: I mødet opstår der noget helt særligt. Om det så er i mødet mellem unge kunstnere, mellem performere og publikum eller i mødet mellem forskellige udtryksformer.
Hvem er SPRÆNG danseteater?
SPRÆNG består af syv kunstnere med hver deres individuelle evner, styrker og interesser. De gør meget ud af, at de alle kan få lov at være hundrede procent dem selv og udnytte egne evner, dyrke egne passioner og udtrykke egne tanker, holdninger og følelser. Jeg starter derfor mit interview ved at lade dem hver især fortælle lidt om dem selv, så man kan forstå de enkelte mennesker, der tilsammen danner SPRÆNG danseteater.
Jeg har placeret diktafonen mellem kaffekopper, mandariner og hjemmebagt banankage på et lavt træbord i fællesrummet på Forsøgsstationen. Rundt om bordet, i gamle sofaer og lænestole, sidder Helga Bach-Mortensen, Karoline Gammelgaard Jensen, Katrine Vedsø, Mollie Næss-Schmidt og Sarah Olivia Klitgaard klar til at fortælle mig om SPRÆNG danseteater.
Udover de fem består kunstnerkollektivet også af Jonatan Myhre og Alvilda Striim. Jonatan er på dagen for interviewet i Marseille i Frankrig, hvor han er ansat ved dansekompagniet Ballet National de Marseille, og Alvilda er i gang med at forberede en performance, der skal opføres på Teaterøen samme eftermiddag.
Alvilda Striim afsluttede i 2022 sin bachelor i dans og koreografi på Den Danske Scenekunstskole og arbejder i dag som performer, koreograf og danser.
Helga Bach-Mortensen er uddannet balletdanser fra Det Kongelige Teater og arbejdede som korpsdanser i kompagniet indtil hun i 2019 valgte at sige op. Derefter har hun blandt andet været elev på Copenhagen Contemporary Dance School, på Ry Højskole samt undervist i ballet. Udover det kunstneriske er hun i øjeblikket i gang med at skrive bachelor i folkesundhedsvidenskab.
Jonatan Myhre har været elev på Det Kongelige Teaters Balletskole og har en bachelor i kontemporær dans fra Codarts University of the Arts i Rotterdam. I dag er han ansat ved Ballet National de Marseille, et dansekompagni, der kombinerer kontemporær dans og klassisk ballet.
Karoline Gammelgaard Jensen er uddannet balletdanser fra Det Kongelige Teater. Hun har desuden været elev på Copenhagen Contemporary Dance School og Skuespillerakadamiet samt undervist i ballet. I dag læser hun en samfundsvidenskabelig bachelor på RUC.
Katrine Vedsø har gået på Det Kongelige Teaters Balletskole og var aspirant ved Det Kongelige Teater, indtil hun blev skadet. Siden har hun dyrket sin interesse for at skrive teater og spille skuespil, blandt andet på Vallekilde Højskoles forfatterlinje, Skuespillerakademiet og som medlem af dramatikerkollektivet Dyvekes Fremtid. For tiden læser hun desuden psykologi på universitetet.
Mollie Næss-Schmidt har en baggrund med musik, dans og teater. Hun har danset forskellige urbane stilarter og gået på Akademiet for Musik, Dans og Teater. Derudover har hun spillet og undervist i klassisk klaver. Hun har desuden arbejdet som instruktør- og forestillingslederassistent på Teater Revolver samt på Nørrebro Teater. I dag studerer hun skuespil på Den Danske Scenekunstskole.
Sarah Olivia Klitgaard er uddannet balletdanser fra Det Kongelige Teater og arbejdede som korpsdanser i kompagniet i tre år før hun i 2020 valgte at sige op. Siden har hun blandt andet læst teater og scenekunst på Johan Borups Højskole og undervist i ballet. I dag arbejder hun freelance i scenekunstverdenen, senest har hun medvirket i Det Kongelige Teaters opførelse af musicalen ’West Side Story’ samt været produktionsleder på et teater.
Klik her og Støt SEIN
Længsel efter at kunne udtrykke sig selv kunstnerisk
Helga, Jonatan, Karoline, Katrine og Sarah har det tilfælles, at de alle har danset ballet ved Det Kongelige Teater i København. Der var flere grunde til at de stoppede, blandt andet kulturen på teateret og forholdene på balletskolen, som over de seneste par måneder er blevet afdækket i Politikens artikelserie.
I Politiken står tidligere elever frem og fortæller om det ekstremt hårde pres, de oplevede i deres tid på skolen – både psykisk og fysisk. Derudover fortæller medlemmerne af SPRÆNG også om en nysgerrighed efter verden udenfor teatret og en frustration over at stræbe efter et mål i så lang tid for endelig at blive ansat og så skulle passe ind i et kompagni med hierarki af solodansere, korpsdansere og solister, som får deres roller tildelt af balletmesteren og skiftende koreografer.
På Den Kongelige Ballet er uniformitet en del af kunstformen. For størstedelen af danserne i kompagniet tilstræbes ensartethed og uniformitet – kun solodanseren får lov at være unik. Helga fortæller, at hun til sidst stod tilbage med følelsen: ”Hvor kan jeg komme hen med alle mine kunstneriske udfoldelser?” Denne længsel kunne de andre også mærke, og svaret blev SPRÆNG danseteater, som de syv kunstnere stiftede i 2020.
SPRÆNG, 2021
Mange af jer har brugt en stor del af jeres liv på Det Kongelige Teater. Hvordan var det pludselig at skulle finde ud af, hvem man er uden for balletten?
Karoline sukker, før hun svarer: ”Jeg tror stadig, vi er ved at finde ud af det. Det tager faktisk lang tid at blive sig selv i anden kontekst.”
Sarah nikker: ”Jeg føler, at der har været identitetskrise ad flere omgange,” og siger så noget, jeg tror, mange kan spejle sig i: ”Man definerer sig ofte ud fra de fællesskaber, man er en del af. Jeg føler, at det har været nemmere ikke at have identitetskrise, når jeg har været en del af et fællesskab – om det så har været på højskole, SPRÆNG eller en anden produktion. Det kan være svært at finde ud af, hvad man er, hvis man ikke har en relation til noget andet.”
De andre nikker bekræftende.
Også som dansere og performere har de skullet finde deres identitet uden for teatrets faste rammer. I SPRÆNG har de givet slip på det klassiske men taget teknikken med sig til at underbygge moderne og teatralske stykker. De skaber selv forestillingerne fra bunden og er ikke begrænset i deres måder at udtrykke sig på – de kan både bruge deres krop, deres stemmer og andre virkemidler.
De sprænger rammerne og tænker ud af boksen i forhold til dans og scenekunst. Den frihed åbner for en masse muligheder og skaber et arbejdsrum fyldt med nysgerrighed og leg. Både undersøgelserne og forestillingerne bliver eksperimenterende og konstant foranderlige.
Man definerer sig ofte ud fra de fællesskaber, man er en del af. Jeg føler, at det har været nemmere ikke at have identitetskrise, når jeg har været en del af et fællesskab.
Hvordan skaber I balance mellem at være en del af SPRÆNG men samtidig have plads til at lave andre ting, for eksempel at tage på højskole eller studere?
”Vi har i høj grad holdt SPRÆNG som et kollektiv, fordi der skal være plads til, at man kan tage et halvt år på højskole, skrive bachelor eller være produktionsleder. Men det er også en udfordring at give hinanden så meget fleksibilitet og frihed. Derfor er det vigtigt også at have en struktur, der samler,” forklarer Karoline og tager en tår af sin kaffe.
Helga nikker: ”Det er derfor, vi har ‘thursdays together‘, som vi startede for at have en rutine sammen i hverdagen.”
Sarah supplerer: ”Det er for at sørge for, at man holder SPRÆNG i mente, når man ikke lige er i en projektperiode.”
“Thursdays together” fungerer som en samlende struktur, hvor de kunstnere, der har mulighed for det, mødes her på Forsøgsstationen hver torsdag og udforsker ideer. Dermed samles de om SPRÆNG i deres hverdag, også når de ikke arbejder op til et specifikt projekt. De forsøger altså at skabe en bæredygtig hverdag, hvor SPRÆNG er en del af den, men der samtidig er plads til andre ting.
Her slutter første del af artikelserien om SPRÆNG danseteater. Læs del 2 her
Tekst og visuelt: Alba Bjørk Nørgaard Zachariasen
Foto: SPRÆNG danseteater
Redaktør: Laura Rye Bislev
Hvad tænker du?