Stress af med Sims

31. januar 2018

I Carolines hverdag er der alt for mange ting og alt for lidt tid, men hun har genopdaget sit gamle yndlingsspil, Sims. Og i den lille virtuelle by er der uendelige mængder tid, penge og ingen bekymringer, når bare man indtaster et par snydekoder. Caroline har skrevet om at huske at holde pauser. Og om en verden uden større mening, hvor man kan være alene med sine små mennesker og sine små problemer.

Illustration af Freya Lind Jeppesen

Jeg har enormt nemt ved at tro på, at der er mere end 24 timer i et døgn, der resulterer i, at jeg ofte får proppet lidt for mange aftaler og gøremål ind i min dag. Men det resulterer også i, at jeg når at stresse både før, under og efter med det næste, jeg skal nå. For eksempel har jeg åbnet mit dokument til denne tekst op alt, alt for mange gange nu uden rigtigt at få skrevet nogle ord ned, og det har jeg ikke tid til. Men mine tanker er allerede tre skridt foran mig, og det hjælper bestemt ikke, når det er i kombination med en deadline. Et godt gen for organisering og planlægning kan nogle gange snyde en, så man i stedet for at være super produktiv med det smarte skema gør det modsatte, så man helt melder sig ud. Sådan skal det ikke være, og derfor har jeg også fundet ud af, hvor vigtigt det er at have afstressende aktiviteter i løbet af dagen og ugen. Hvis jeg spreder mine gøremål ud med længere mellemrum og giver plads til afslapning, så føler jeg også, jeg bliver mere produktiv, når det endelig er tid.

Det virker bedst for mig at afstresse alene, hvor jeg ikke behøver at være “på”, som hvis jeg er sammen med andre mennesker. Bøger, tv-serier og gåture har været mine go-to’s i lang tid. Men der er kommet en ny aktivitet på banen fra min barndom: Sims. Det er ren nostalgi. Det var en ny verden, der udfoldede sig, da jeg opdagede den allerførste version fra begyndelsen af 2000’erne, som min søster ejede. Sidenhen fik jeg også både 2’eren og 3’eren med diverse udvidelser med vampyrer, IKEA-møbler og kæledyr. Men jeg blev ældre, spillede det mindre og mindre og følte måske også lidt, at jeg blev “for gammel”. Så nu er det efterhånden et par år siden, at jeg gav afkald på de sidste udvidelsespakker. Men en grå dag og adskillige overvejelser senere for et par måneder siden endte i købet af Sims 4. Og jeg fortryder det overhovedet ikke.

Vigtigst af alt bruger jeg så få hjerneceller som overhovedet muligt, når jeg spiller.

Nu er der efterhånden brugt et par timer på både at skabe figurerne, man spiller, indtaste en masse snydekoder, som “motherlode” og have flere penge til spillet, bygge huse, skabe karriere og familieliv og måske også en indespærring eller to af en simmer, jeg ikke vil beholde – ups. Det er så lavpraktisk, som det overhovedet kan blive. Men jeg har det sjovt i min lille simsverden i byen Sunset Valley. Bortset fra den ene gang hele min teenagefigurs familie døde af alderdom, og hun var trist i 5 dage. Der var ren Simon and Garfunkel-stemning. Men nu har hun det godt igen! Hun flyttede væk fra huset med alt for mange gravsten, blev voksen, blev gift, adopterede et barn og har nu en karriere som forfatter på niveau 9. Tænk, hvis det var så nemt i virkeligheden.

Vigtigst af alt bruger jeg så få hjerneceller som overhovedet muligt, når jeg spiller. Jeg får nerverne på plads og kan bedre ånde og genoptage dét, jeg skal nå. Så længe det er et hjælpemiddel og ikke en hindring eller for ofte brugt overspringshandling. Men så kommer det igen – det der med at blive stresset over, at man sætter tid af til ikke at lave noget, der ikke lige umiddelbart bliver anset for produktivt – og så skaber jeg overarbejde i hjernen igen, der ikke fører til noget overhovedet. Og nu stresser jeg, imens jeg skriver, over, at jeg får lyst til at spille i stedet for at skrive færdig. Åh, det er da lidt træls, og så bliver jeg frustreret, for nu har jeg også kigget ud af vinduet i spisestuen i ti minutter, fordi jeg ikke ved, hvordan næste sætning, der forhåbentlig fører mig til en konklusion, skal lyde. NÅ. Dyb indånding og videre.

Jeg skal stadig selv lære, at det er okay at tage en pause og enten se den mest platte tv-serie eller genoptage spillet, og at man heller ikke skal skjule det for nogen, at man måske ikke nåede alt det, man havde sat sig for lige netop den dag. Afstressende aktiviteter virker sjovt nok ikke, hvis man stresser over dem. Jeg vil prøve at runde af, lave en kop te og starte Sims, for nu har jeg tjekket det vigtigste gøremål for dagen af. Hvad er din afstresser? Måske er klikket ind på SEIN din overspringshandling, men jeg vil alligevel opfordre dig til at trække en time ud på et tidspunkt af i dag for at lave noget, der får dig til at slappe af.

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her