Tech-tanker: Mr. Teslas digitale kamp om ytringsfriheden

08. juni 2022

Tech-Tanker er en undersøgende serie om nutidens mest innovative og intelligente tendens; teknologien. I vores digitaliserede verden er tech-giganterne hele tiden i vækst – på både godt og ondt. Denne serie graver i tech-aspekter, der bevidst eller underbevidst påvirker os i vores hverdag og hjælper os med at forstå de vigtigste teknologiske fænomener.

Visuelt af Julie Guld

Den 25. april 2022 købte verdens rigeste mand, Tesla- og SpaceX-ejer Elon Musk, det sociale medie Twitter til en sum af 44 milliarder dollars, der svarer til 305 milliarder kroner. Men købet handler ikke om at tjene penge. Det handler om ytringsfrihed.
I hvert fald Elon Musks version af ytringsfrihed.  

Musk omtaler sig selv som ytringsfrihedsfundamentalist, som kæmper for den fri tale og mindre censur. Han vil “gøre Twitter bedre end nogensinde ved at forbedre produktet med nye funktioner, gøre algoritmerne til open source for at øge tilliden, besejre spambots og autentificere alle mennesker” – altså vil han gøre op med Twitters aktuelle restriktioner og begrænsninger. Af nye funktioner tæller f.eks. en ‘rediger-knap’ til ændring af gamle tweets. At gøre algoritmerne til open source taler ind i mere gennemsigtighed for, hvordan mediet bestemmer, hvilket indhold vi eksponeres for – noget techgiganterne ellers er kendt for at holde tæt til kroppen. Derudover sættes der hårdt ind på spam og falske profiler. Alt sammen i kampen om et nyt Twitter. der værner om den fri tale. 

Musks køb af Twitter skal ses som et idealistisk projekt. Fortællingen om ytringsfriheden lyder på, at der engang for længe siden var et ‘rådhus’, hvor borgerne kunne mødes som ligemænd for at debattere livets store spørgsmål. Enhver idé kunne luftes frit, fordi et oplyst borgerskab var i stand til at skelne mellem sandhed og løgn, godt og ondt. Forestillingen om rådhuset var offentlig i enhver forstand; frit tilgængelig for alle – ligesom Twitter burde være ifølge Musk:  “Ytringsfrihed er fundamentet i et velfungerende demokrati, og Twitter er det digitale rådhus, hvor emner, der er vigtige for menneskehedens fremtid, bliver diskuteret”, lyder det med referencer til fortællingens fysiske rådhus.

Idéen om et frit Twitter, hvor man kan sige, hvad man mener, uden censur og shadowbanning, og hvor algoritmerne er til frit skue for offentligheden, virker da – set fra en tech-kritikers perspektiv – også som den ideelle udvikling. Men idéen er bedre end virkeligheden, hvis I spørger mig. 

Hvis vi får et Twitter efter Musks hoved, kan vi se frem til en startside oversvømmet af spam, porno, hadtale, misinformation, QAnon-konspirationer og kampagner med mål om at underminere det kommende præsidentvalg. Det bliver et ekkokammer af polariserede grupperinger, hvor ingen ville være trygge, og gruppen af brugere, der er villige til at blive på denne slags platform, formodes ikke ligefrem at udgøre nogen kritisk masse. Lempelser af restriktioner på Twitter vil derfor medføre, at de moderate stemmer på Twitter forsvinder fra mediet og dermed også fra debatten. 

Det er naturligvis ikke kun mig, der ser det problematiske i et medie helt uden moderering. Hvis Musk fastholder sin vision om en platform, hvor alt er tilladt, risikerer han, at centrale gatekeepere som Apple og Google smider Twitter på porten (altså app-store porten). Den nye EU reguleringsmur, Digital Services Act (DSA), vil også få Musk i problemer. En mur, der ironisk nok trådte i kraft natten inden Musks milliardopkøb og netop pålægger platforme som Twitter at begrænse misinformation og hadsk tale. Praktisk talt skal tech-platformene tage ansvar for det skadende indhold, der bliver udøvet på deres netværksmedie – og ikke gøde den, som Musk er i færd med. 

Omvendt kan man som Twitter-bruger frygte for konsekvenserne for ytringsfriheden, når mastodonter på det frie marked opkøber store massemedier. Verdens næstrigeste mand, Amazon-ejer Jeff Bezos, opkøbte ligeledes Washington Post i 2013. Med Musk og Bezos ved roret som privatejere ved man i realiteten ikke, om de f.eks. redigerer i opslag og kommentarer, der skal censureres væk. Man kunne mistænke, at hadtale mod Musk hurtigt blev censureret væk – men måske ikke den hadtale, der er mod hans ‘fjender’? Og hvad med de blokerede profiler? Musk har førhen vist stor interesse for at få Donald Trump tilbage på Twitter med offentlige udtalelser om, at Twitter lavede en fejl, da de bandlyste ham efter stormen på Kongressen i januar 2021. Men hvad nu, hvis det kun er enkelte udvalgte, der bliver budt velkommen tilbage til Twitter med åbne arme? Spørgsmålet er i virkeligheden, om vi kan regne med, at demokratiet overlever på Musks Twitter. 

Min spekulation over, om Elon Musk kommer til at oprette særregler for indhold, der handler om ham selv eller hans “venner”, kommer blandt andet af, at Twitters nye ejermand ironisk nok selv er begrænset i sin brug på Twitter. I 2018 tweetede han, at han ville tage Tesla af børsen – hvorefter han fik den amerikanske finansmyndighed, SEC, på nakken for at have vildledt aktionærerne. Han endte med at betale en bøde på 280 millioner kroner, hvorefter han fik tildelt en vaskeægte ‘Twitter-Sitter’; for efter episoden skulle Tesla godkende Musks egne tweets om hans egen virksomhed. I hvert fald indtil han bliver officielt ejer af Twitter og selv kan regulere i reglerne på hans medie. 

Elon Musk har dog udfordret Twitters restriktioner på mange øvrige tweets, hvor han både har tweetet misinformation om corona, sammenlignet Canadas premierminister, Justin Trudeau, med Adolf Hitler og fremhævet kryptovalutaer, som han selv har investeret i. Meget sigende er hans ‘mobning’ af diverse kendisser, personligheder og politikere. Et tweet, jeg tydeligt husker, var til Bernie Sanders’ kritik af de riges manglende skattebetaling, hvortil Musk svarede: “Jeg bliver ved med at glemme, at du stadig er i live”. Hans tydelige politiske ståsted ringer også nogle alarmklokker inde i mig, når man tænker på Twitters rolle under de seneste præsidentvalg; som platform for privatpersoners forsøg på valgfusk gennem misinformation og beskyldninger om ‘Fake News’. Man kan næsten regne ud, hvilke opslag der bliver og ikke bliver  censureret væk, hvis det alene stod til Musk. 

Musk kan umuligt skabe det Twitter, han ønsker. På alle de punkter af den nye EU-lovgivning, Twitter overtræder, kan der opkræves store bøder på op til 6% af omsætningen – hvilket vil blive meget dyrt for en vækstende platform som Twitter. Den eneste måde at undgå bøderne på, er fortsat monitorering, censur og overvågning. Derudover skal Musk have i baghovedet, at intet samfund nogensinde har haft absolut ytringsfrihed. Intet retssystem vil nogensinde have midlerne til at opretholde det. Vores argumenter om regulering handler altid om grad og aldrig om alt eller intet – så ja, da Musk nu er éneejer af Twitter, får han nok sin vilje med mere fri tale og mindre censur. Men trods prisen på 305 milliarder kroner, med tilhørende kroning som ny Twitterkonge, kommer Elon Musk aldrig til at få det Twitter, han drømmer om. 

Kilder

https://www.berlingske.dk/virksomheder/elon-musk-indgaar-aftale-om-at-koebe-twitter-for-44-milliarder-dollar

https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/derfor-kan-ikke-engang-elon-musk-skabe-absolut-ytringsfrihed-paa-twitter

https://politiken.dk/udland/art8738967/Verdens-rigeste-mand-overtager-Twitter-%E2%80%93-og-lover-et-opg%C3%B8r-med-censur

https://politiken.dk/viden/Tech/art8744120/Musk-er-en-internet-mobber-med-ambitioner-for-Twitter-%E2%80%93-lad-hans-k%C3%B8b-f%C3%A5-konsekvenser-for-ham



Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Bliv medlem af SEIN