Tech-Tanker: Shadowbanning – den hemmelige digitale censur

Har du tænkt over, om nogle af dine yndlings-instagramkontoer er stoppet med at poste indhold, fordi det er så længe siden, du sidst så et opslag fra dem? Men når du går ind på deres profiler, så er der opslag fra de seneste dage? Det kunne f.eks. være sexlegetøjsbutikken PEECH, som på Instagram deler sjove memes og videoer af deres produkter i kampen om at aftabuisere alles ret og lyst til intimt velvære. En kamp, som flere gange er blevet shadowbannet af Meta. 

Men hvad er shadowbanning? 

Shadowbanning er techplatformernes værktøj til at begrænse indhold, de ikke ønsker på deres medier. Det er et koncept, hvor der bliver skruet ned for et opslags-reach, så indholdet ikke bliver pushet på vores startsider, selvom vi følger vedkommende. Det sker, hvis indholdet fx overtræder techplatformernes regler for indhold, ord og billeder. PEECH bruger ord som “sex” og “onani” med tilhørende billeder af intimt sexlegetøj – hvilket altså ikke går hos Meta. 

Når opslag overtræder platformenes regler på denne måde, kan de enten vælge at slette opslaget eller shadowbanne; altså begrænse den mængde opmærksomhed, som indholdet normalvis ville have fået. Forskellen er dog, at hvis Meta sletter dit Instagram-opslag, så får du en notifikation og herefter en begrundelse af deres valg med oplysninger om, hvilket regelbrud der er blevet begået. Anderledes står det til med shadowbanning. Her får du ikke at vide, at dit opslag er blevet begrænset. Du får heller ikke muligheden for at få forklaret, hvilket opslag, ord eller billede der fik dig placeret i kategorien af uønskede profiler – et stempel, der er svært at få vasket væk igen.

Og det kan vel ikke være helt uproblematisk, tænkte jeg. I arbejdet med shadowbanning er jeg nemlig kommet i tanke om flere Instagramprofiler, som jeg ikke har set opslag fra længe – og ganske rigtigt, da jeg tjekkede efter, var opslagene på deres profil, men ikke i mit feed. 

Jeg har derfor taget fat i lederen fra Kritik Digital, Mikkel Vinther, for at blive klogere på konceptet og høre, hvorfor shadowbanning er kritisabelt. 

Hvorfor er shadowbanning problematisk i vores digitale tidsalder?

“Shadowbanning er skjult, vilkårlig censur, der i princippet kan ramme hvem som helst. Det er problematisk på to måder; for brugeren og for samfundet.

For brugeren er det problematisk, da det kan sætte dit aktivistiske, kreative eller kommercielle virke fuldstændig i stå, hvis Instagram pludselig slukker for dig. Det har vi set hos PEECH, der forsøger at aftabuisere sexlegetøj. Når de shadowbannes, fordi deres indhold har seksuel karakter, så kan de ikke udøve deres aktivisme og begrænses også i deres forretning. Og det synes jeg ikke er okay. Det er lovligt at have en sexlegetøjsbutik i Danmark, og derfor synes jeg også det skal være lovligt at reklamere uanset platform. Hvis platformen ønsker at operere i Danmark, må den følge danske regler og friheder.

For samfundet er det problematisk, fordi de profiler, der shadowbannes, ofte er dem, der går til grænsen og provokerer, og de stemmer er vigtige i et demokratisk samfund, der hele tiden er i bevægelse. Konservative kræfter har altid ønsket harmoni, progressive kræfter ønsker ofte at forstyrre den gældende dagsorden. Derfor er shadowbanning som platformenes værktøj med til at fastholde os i et konservativt system, der ønsker harmoni fremfor forandring, og det er i min optik skadeligt for demokratiet.”

Hvilke konsekvenser har shadowbanning for den unge generation på de sociale medier? 

“De yngste generationer er dem i Danmark, der får flest af deres opdateringer om verden gennem techplatformenes tjenester. Da shadowbanning finder sted på alle platforme, altså også Tiktok, YouTube og Tinder, er der formentlig meget indhold, du sjældent bliver præsenteret for, hvis du primært har techplatformene som din kilde. Går du op i seksuel dannelse, antiracisme eller kønsidentitet er der åbenlyse tilfælde på shadowbanning: Tegneserieforfatter @krille_krille_krille, der har udgivet Orgasmebogen, er blevet shadowbanned. Den populære podcast A Seat at The Table (@asatt.dk) behandler problematikker om racisme, køn og diskrimination og er blevet shadowbanned, på samme måde som @deltidsaraber er blevet shadowbanned.” 

Er tech-platformene som private virksomheder ikke i deres gode ret til at moderere det indhold, de ønsker?

“Jo. Men der må være en grænse. Vi tillader ikke plastik i fødevarer, da det skader menneskers sundhed. På samme måde kan man rammesætte, hvad platformene må, hvis vi oplever, at deres design eller forretningsmodel påvirker demokratiets sundhed på skadelig vis. De opmærksomhedsrige techplatforme bruger alle shadowbanning, så som det ser ud nu, er der ingen eller meget lille reel konkurrence, og derfor er det svært som aktivist eller virksomhed bare at rykke over på en anden platform. Man skal huske, at techplatformenes opgave er at tjene penge, ikke at tjene demokratiet. Derfor må vi antage, at pengeinteresserne altid vil gå forud for, hvad der vil være godt for offentligheden.”

Hvordan så den digitale fremtid ud, hvis det stod til dig og Kritik Digital?

“I den ideelle verden indrettede vi den digitale verden efter borgerens ønske. Ikke hvad industrien synes er bedst for at tjene penge. Det er praktisk besværligt, men det kan lade sig gøre, og det er det, Kritik Digital er skabt for at forfølge. Vi ønsker politisk forandring i den digitale verden. Vi ønsker stærkere digitale rettigheder til borgerne, flere valgmuligheder, så der er reel konkurrence, og størst mulig gennemsigtighed i platformenes beslutninger. Platforme som Facebook har vist sig at være følsomme for den offentlige mening. Så andet end lovgivning dur også. Er du bekymret for den digitale verdens udvikling, så overvej seriøst at være med i Kritik Digital. Vi er alle under 30, har 170 medlemmer i ryggen, og vi er kun lige begyndt.”

Ligegyldigt om man synes, det er problematisk eller ej, at techgiganterne udfører shadowbanning, er det den manglende gennemsigtighed, der gør værktøjet særligt kritisabelt for mig. Altså det, at man ikke ved, om man er på ‘skammelisten’ over profiler, der shadowbannes, og det, at man heller ikke ved, hvilket opslag der satte én på den. Min frygt går ydermere på, om SEIN er havnet på denne liste. Vi har f.eks. udgivet en artikel om PEECH – men om den artikel allerede er, eller om SEIN nogensinde bliver shadowbannet, finder vi nok aldrig ud af.