Tendens på AAU: Studieblade som hjørnesten i fællesskaber

I første klasse fik jeg sammen med en veninde en idé om at starte en avis på vores folkeskole. Vi kaldte den for ‘Skolens liv’, og første udgave havde omtrent fire sider. Så fik vi hjælp til at printe 20 af dem ud og stillede os på skolens torv for at dele dem ud.

Selvom jeg ikke tror, at ‘Skolens liv’ havde særlig mange læsere, har jeg siden den dag stort set altid været involveret i redaktionsarbejde på den ene eller anden måde, og det har fået mig til at spørge, hvad det egentligt er for et særligt fællesskab, der gemmer sig i artikler, udgivelser og deadlines?

Klik her og Støt SEIN

For at søge et svar på det, tog jeg for et par uger siden til Aalborg. Nogle måneder forinden var jeg nemlig faldet over ‘Tendens’ – studiebladet på historiestudiet på Aalborg Universitet. Selvom jeg ikke selv går på studiet, blev jeg med det samme indfanget i ‘Tendens” univers.

Bladet har tykke, blanke sider og artikler skrevet af både den frivillige redaktion, andre studerende på studiet og undervisere. Emnerne spænder bredt: Fra afskedsbreve fra danske modstandsfolk til en brevkasse med spørgsmål om, hvordan man kan score sin tutor.

For at få et bedre indblik over processen bag, havde jeg aftalt med  chefredaktør Sarah Stein Raaschou og Thea Kristiane Rasmussen, som er skribent og grafisk designer, at mødes med dem en onsdag eftermiddag.

Foto: Tendens, 3. udgave

Da vi har fundet et bord at sidde ved med udsigt over Limfjorden, omhandler mit første spørgsmål deres vej ind i ‘Tendens’.

Sarah fortæller, at da hun startede i ‘Tendens’ var det et online-blad med udelukkende faglige artikler. Og så havde hun erfaring fra sin højskole med at lave et studieblad og vidste fra en veninde, der læste historie i Århus, at de have et studieblad.

Så hun spurgte den daværende chefredaktør, om de kunne lave et fysisk blad – og så har det ellers udviklet sig derfra.

”Det vildt fede ved den udvikling er, at det er blevet mere socialt,” fortæller hun. ”Både det, at indholdet er en blanding af det faglige og det sociale, men det skaber også virkelig noget socialt på studiet, og en identitet på studiet, som der lidt manglede i nogle år efter corona.”

Thea derimod kom ind i redaktionen efter udgivelsen af det første fysiske blad. ”Der var det her release party, hvor der netop var folk på tværs af semestre, der havde interesse i det.

Så for mig fylder det både, at Tendens kan binde sammen, og samtidig at lave noget uden særligt faste rammer, som der ellers er i projektgrupper – og ikke mindst uden at blive vurderet på det,” tilføjer hun, mens Sarah nikker eftertænksomt.

Det skel, Thea opsætter mellem normalt gruppearbejde og arbejdet i ‘Tendens’, får mig til at tænke videre og spørge: Hvad er det særlige ved redaktionsarbejdet?

”For mig er det også meget den særlige proces og sparring, der følger med,” uddyber Thea.

”Vi har jo gruppearbejde hvert semester her på Aalborg Universitet, men i ‘Tendens’ får vi øvet det på en anden måde. For det er trygt at være i en gruppe med lidt mere tilbagelænede rammer, det at kunne få en redaktør på sin artikel, at kunne få sparring fra medstuderende og kunne sidde og snakke stille og roligt til redaktionsmøder om, hvad der skal være i bladet.”

Thea smiler diskret til Sarah henover bordet. Jeg fortsætter ufortrødent: “Når I så har et så godt fællesskab internt i ‘Tendens’, hvad gør I så for at åbne jer op mod resten af studiet?”

Sarah starter med at understrege vigtigheden af, at der altid kan komme nye ind i redaktionen – modsat eksempelvis deres studenterforening, hvor der kun kan komme nye ind i bestyrelsen en gang om året.

”Derudover har vi nogle indslag i bladet, som bygger på inddragelse af de andre. For eksempel skriver Thea brevkassen. Sektionen “historiestudiet i tal” bygger på, at folk skal besvare spørgeskemaer. Og det synes folk er ret fedt. Så har de bidraget med noget i bladet, uden at være en del af det i redaktionen.”

Foto: “Historiestudiet i tal”, Sarah Stein Raaschou

”Der er mange til vores release party, der kommer og fortæller os, at ”historiestudiet i tal” er deres yndlingsindslag i bladet. Det danner på en måde rammerne for at føle, at man er en del af noget,” tilføjer Sarah.

Hvad har I så af overvejelser, når I finder på spørgsmålene – hvis I netop skal forsøge at ramme alle?

”Historiestudiet rummer så mange forskellige typer, så vi vil gerne minde hinanden på, at vi faktisk er flere, der minder om hinanden, end man lige går og tror til dagligt. Og måske embrace det, at vi bare er lidt nogle særlinge og nørder.”

Thea griner, mens jeg bekræfter hende i, at det skam også var den kærlige tone, jeg opfattede, mens jeg læste.

Sarah uddyber: ”Vi forsøger at ramme de forskellige grupper, vi går og lægger mærke til. Når vi for eksempel ser, at der er mange, der maler Warhammer-figurer, er det fedt at spørge om det og finde ud af, at det rent faktisk er 36 %”.

Udover ”Historiestudiet i tal” rummer ‘Tendens’ blandt andet også en artikel om, hvorvidt den symbolske vold i Rigsfællesskabet kræver en symbolsk undskyldning, historier om torturredskaber, Foucault som side 9-pige samt en quiz om, hvilken dansk regent man er.

Her kan man også kan læse sig til, at Frederik 7.’s foretrukne studiemåltid højst sandsynligt havde været kopnudler og en energidrik.

Foto: Side 9 pigen, Linnéa Voldbæk

Så hvordan rammer I den her balance mellem det faglige og det sociale i artiklerne?

Sarah griner lidt af min opremsning af det meget forskelligartede indhold, inden hun svarer. ”Det er der også forskellige holdninger til i redaktionen, men det går for det meste op, at der er ret meget afveksling.”

”Det kommer måske også meget naturligt. Man er også vant til en avis, der både har artikler med dybde og fylde, men man kan altid bladre om og lave sudokuen.

Jeg synes også selv, det er fedt, at jeg i sidste blad skrev en ret tung artikel om, hvordan forståelse af køn påvirker historieforskning, mens jeg i det nyeste bare har lavet brevkassen,” fortæller Thea.

Når I snakker om at bladre… Hvad tror I, at det betyder, at ‘Tendens’ er et fysisk studieblad frem for online?

”Der er mange flere, der læser det nu. Og vi kan have et helt arrangement omkring det hver gang det bliver udgivet, hvor man kan se “uh, min artikel var blå, og de er på den blå side nu”. Så kan man se andres reaktion.

Cecilie, en anden fra redaktionen, sagde også noget ret fint, da vi cyklede hjem forleden: At hun var glad for, at det var et produkt, man kunne blive færdig med og holde i hånden,” begynder Sarah.

Thea supplerer: ”Det er jo ret skægt, at det er sådan en lille tidslomme. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg om 20-30 år kommer til at finde de gamle ‘Tendens’-blade frem og tænke, at det var sgu en sjov tid der på Historiestudiet i Aalborg, når jeg engang er færdiguddannet historiker og har været ude at arbejde.”

Jeg smiler over, hvor god mening det giver, at historiestuderende går op i idéen om at bevare og have nogle fortidige levn med sig fra studiet.

Thea bekræfter min mistanke ved også at beskrive ‘Tendens’ som en modreaktion på digitaliseringen, især i kølvandet på corona.

”Vi arbejder jo med digitaliserede kilder hele tiden – hvis man bestiller noget fra et arkiv, får vi bare et billede tilsendt. Det er den måde, vi arbejder på. Så det at lave et fysisk studieblad er lidt en fuckfinger til digitaliseringen.

Det er jo meget oppe i tiden, at folk strikker, laver keramik og laver mad fra bunden. Det skal også tage tid at lave et blad, man skal ikke bare smide en artikel online.”

Foto: Tendens, 2. udgave

Er I så bekymrede for, hvordan ‘Tendens’ skal fortsætte, når I selv en dag er færdige på studiet?

”Det handler meget om at få delt viden ud på flere mennesker, så der er nogle, der ville kunne køre det videre, hvis de havde lyst. Men det kræver jo virkelig også, at der er nogle ildsjæle, der vil lægge en masse timer, ” svarer Sarah.

Jeg nikker og sidder et øjeblik og tænker over, hvor meget frivilligt arbejde, der i virkeligheden hviler på ildsjæle som Sarah og Thea. Det er svært for mig at udtrykke, hvor vigtige, de egentlige er, så i stedet forsøger jeg at spørge ind til, hvordan man som ildsjæl undgår at brænde helt ud.

Hvordan finder I motivationen i frivilligheden?

”Jeg ser mere og mere en modtendens efter corona, hvor folk virkelig er villige til at opsøge de her frivillige fællesskaber. Men der er også gået nogle år siden”’pandemisituationen”, hvor folk har holdt sig lidt mere for sig selv. Og så er det skønt nu at mærke, at andre vil fællesskabet noget mere,” fortæller Thea og fortsætter.

“Jeg mener også, at det er en naturlig del af at gå på studiet. Det er nok bare min romantisering af at gå på universitetet. At det både er at være til forelæsning, men også at være i fredagsbar og at være med i frivillige foreninger.

Det styrker også folks selvtillid – at være en del af noget og være med i en proces, hver gang vi skal udgive et nyt blad.”

Sarah tilføjer afslutningsvis: ”Folk er meget inde i deres egne hoveder, og når man er en del af et fællesskab, så skal man på en eller anden måde glemme sig selv. Det kan godt være, at du gerne vil have dine artikler med, men det skal også være det bedst mulige blad.”

Jeg forsikrer dem endnu en gang om, at det skam er et fantastisk blad, inden jeg takker dem for deres tid og slukker optageren.

Vi rejser os dog ikke med det samme, men bliver siddende og udveksler erfaring med Canva overfor Indesign, hvorvidt det er bedst at have arbejdsweekender eller sætte bladet op løbende samt hvordan man reagerer på skribenter, der ikke kan aflevere til tiden.

Og kort sagt, bliver jeg endnu en gang bekræftet i, at jeg havde fat i den lange ende, da min veninde og jeg printede de første sider af ‘Skolens liv’ ud tilbage i 2010 – for frivilligt redaktionsarbejde virker den eftermiddag til at være svaret på det meste. 

Tekst: Laura Rye Bislev
Visuelt: Tendens’ redaktion