Throwback Thursday: ‘Skam’ fylder 10 år

Foto: NRK

I slutningen af 2015 begynder ord som serr og kødder du? at finde vej ind i danskernes samtaler. En ny norsk ungdomsserie florerer, og så småt opdager flere danskere den.  

I år er det 10 år siden, at første sæson af ‘Skam’ udkom og lagde lande ned med citater som “slutt å gå rundt som en jævla klisjé” og “fy faen, så vakker du er.” Det er for mig det ultimative øjeblik af “føler du dig gammel nu?” Og svaret er et stort, rungende ja!

Da de to første sæsoner udkom på NRK, gik det hen over mit hoved. Jeg havde næsen begravet i konfirmationsforberedelser og prøvede kjoler i lange baner. Det var først med tredje sæson, jeg fornemmede, at der var noget i gære på den anden side af Skagerak. 

Til trods for at være yngre end den 16-årige målgruppe, var jeg fascineret af serien. Jeg stod på tærsklen til gymnasietiden, og at se ‘Skam’ føltes som at kigge ind i en krystalkugle, der viste glimt af mine kommende år.

Min gymnasietid bestod godt nok mere af afleveringer og kærlige forældre og mindre af fest (delvist forskyldt af corona) – men jeg kunne stadig spejle mig i portrætteringen.

Klik her og støt SEIN

Hvorfor blev ‘Skam’ så populær?

Gennem fire sæsoner følger vi skiftevis hovedpersonerne Eva, Noora, Isak og Sana på Hartvig Nissens Skole. Seriens instruktør, Julie Andem, blev (af god grund) rost til skyerne for at levere relaterbar og banebrydende ungdomsfiktion.

Serien målrettede sig specifikt 16-årige norske piger, og Andem lavede dybdegående interviews med målgruppen for at skabe en serie i øjenhøjde. 

Hvorfor serien blev så populær, har talrige forskere og journalister allerede forsøgt at redegøre for. Listen er lang, og jeg vil i anledning af denne fejring blot komme med et par bud. 

Først og fremmest var serien tænkt transmedialt, og webserieformatet og det tilhørende univers var nyskabende. Andem har udtalt, at de unge skulle finde frem til serien selv og ikke gennem forældrene.

Serien blev derfor udgivet på en hjemmeside, hvor der blev lagt klip og sms-korrespondancer op, som sidst på ugen blev samlet til et afsnit. Kunne man ikke få nok, var der mulighed for at følge med på karakterernes Instagram-profiler og forestille sig, at de var ægte personer. 

Tematikkerne og behandlingen af dem var næsten lige så banebrydende. På norsk public service-tv blev der vist er queer-forhold, hvor tiltrækningen var gensidig. Noget, man dengang nærmest aldrig fik lov at se repræsenteret i fjernsynet.

Jeg sendte billeder af Isak og Even til min veninde med beskeden om, at det måtte vi simpelthen se.

Foto: NRK

Julie Andem tog de unge alvorligt. Hun havde respekt for sine komplekse karakterer og deres udfordringer, men kunne stadig lave sjov med dem. Serien tog sig tid til at berøre sine mange emner – blandt andet mental sundhed, seksualitet, venskab og religion.

Og selvom ‘Skam’ behandler så diverse tematikker, bliver det aldrig til repræsenationsbingo, hvor emner optræder for blot at kunne krydses af. De udforskes, vendes tilbage til og er meningsskabende. Hun havde tiltro til, at unge kan tage voksne beslutninger uden forældrenes indblanding med det soleklare budskab: “Mennesker trenger mennesker.”

Til trods for at serien ikke blev markedsført til et ældre publikum, var unge langt fra de eneste som faldt for ‘Skam’. Serien er bare produceret pissegodt og udmærkede sig blandt andet ved dygtige skuespillere, sin udstrakte brug af nærbilleder, musik og slowmotion.

Som for eksempel Andems egen yndlingsscene, hvor William og resten af Penetrators-slænget i slowmotion tropper op på skolen efter en slåskamp til Jay Z og Kanye Wests ‘Illest Motherfucker Alive.’

Foto: NRK

Kosegruppa DK

‘Skam’ fik en kæmpe fanbase, der rakte ud over Norges grænser. På NRK’s hjemmeside er der under seriens sidste klip, ‘Kjære Sana’, tusindvis af positive tilkendegivelser og klem fra hele ‘Skam’-dinavia. Både hjemmesiden og den danske Facebook-fangruppe Kosegruppa DK står tilbage som vidnesbyrd om det globale fællesskab, der blev skabt.

Det var en del af oplevelsen at diskutere det bedste citat, og hvilken karakterer, man helst ville være. Derfor vidste jeg også, at jeg måtte mødes med min gymnasieveninde Linn for at tale om 10-års jubilæet.

“Jeg kan huske, at nogle af pigerne i klassen begyndte at snakke om ‘Skam’. Især at Noora var den sejeste. Og jeg kan huske, at en af pigerne i min klasse fik klippet sit hår kort i en bob, ligesom Noora,” siger Linn.

“Jeg kan stadig se åbningsscenen, hvor Eva sidder med Jonas og Isak og retter opgaver. Jeg kunne godt relatere lidt til det med langsomt at komme i gang med at få en vennegruppe i gymnasiet,” tilføjer hun. 

Foto: NRK

På ren Vi-Unge-maner kommer vi ikke udenom, at jeg bliver nødt til at spørge Linn, om hun har en yndlingssæson, og svaret kommer prompte:

“Sæson 3. Jeg elsker referencen til ‘Romeo+Juliet’  fra 1996. Jeg synes, at den er virkelig flot udført. Det var bare forløberen for de seneste 10 års skandinavisk og europæisk tv, synes jeg.”

Og det bringer mig videre til det såkaldte eftermæle, ‘Skam’ har.

Forløber og dansklæreres vådeste drøm 

I årene efter blev, hvad der føltes som alle serier med mere end et ungt menneske, sammenlignet med ‘Skam’. Flere opdagede styrken ved at inddrage sin målgruppe og lytte til den, og serien blev et pragteksemplar på vellykket ungdomsfiktion. Og måske derfor er det blevet til hele otte internationale adoptioner og tre danske teateropsætninger efterfølgende. 

Inspirationen kan også spores i andre nyere, succesfulde produktioner af ungdomsfiktion med blandt andet queer narrativer. Jeg kan ikke smed sikkerhed svare på, hvor stor en effekt ‘Skam har haft, men i stedet lader jeg Linn stå på mål for, at “Hverken ‘Sex Education’, ‘Young Royals’ eller ‘Heartstopper’ kunne eksistere uden ‘Skam’”. 

‘Skam’ var ikke kun populær i privaten. Da serien udkom, ville begejstringen ingen ende tage hos dansklærere og sprogforskere. Unge danskere så frivilligt noget på norsk! Og det var simpelthen den perfekte mulighed for at introducere elever til nordisk sprog og kultur.

Linn og jeg bliver enige om, at ‘Skam’ virkelig er dansklæreres vådeste drøm, og serien forbliver nok en sand mediefagsdarling et godt stykke tid endnu. Noget, som jeg sagtens kan forstå, fordi det trods alt må være federe at undervise i et materiale, som mange unge kan relatere til. 

Samtidig taler vi også om, at det var frustrerende, at ‘Skam’ ufrivilligt skulle trækkes igennem samtlige analysemodeller, når vi egentlig allerhelst ville nyde den. Men jeg klager nu ikke.

Jeg havde endda et valgfag i min folkeskole, der hed ‘Skam’, hvor vi – ikke særlig overraskende – så alle fire sæsoner og arbejdede med serien. Og jeg ville til enhver tid hellere skrive fanfiction om Isak og Even end at spille boldspil eller bøje franske verber. 

Foto: NRK

10 år senere

Forleden blev der spurgt ud i Kosegruppa DK, om nogen vidste, hvad Julie Andem lavede nu. Ingen kunne rigtig svare på det. Vi er mange der i flere år har håbet på, at det blot er fordi hun er i færd med at brygge på et nyt mesterværk (men hvis du læser med, Julie: No pressure).  

I min proces med at gense serien har jeg været nysgerrig på, om det kan ses, at ‘Skam’ ældes. Jeg tænker tilbage på Linns folkeskoleveninde med bob, og at Nooras ikoniske stil nok ikke er lige så trendsættende nu. 

Var ‘Skam’ skudt i dag, ville den selvfølgelig se anderledes ud, og nogle emner ville behandles på en anden måde. Men i 2025 er ‘Skam’ stadig relevant. Det er fortsat rørende og lærerigt at se, hvordan Eskild kærligt, men bestemt, sætter grænser for Isaks internaliseret homofobi, eller Vilde komme over med tortillas for at sikre sig, at Noora er okay. 

‘Skam’ har sat aftryk hos mange mennesker. Den får æren for, at jeg har en vrangforestilling om, at jeg kan snakke norsk og synes, at det jævla fedt at sætte dritt foran alt muligt: drittsek, dritt bra, drittkul. 

Jeg gratulerer med 10 år.

Alt er love. 

Tekst: Mathilde Daugård Lyngbo
Redaktør: Laura Rye Bislev