Tro det eller ej – del 1

Nisser eller ej

Selv har jeg kun en enkelt “overjordisk” oplevelse at dele med jer. En oplevelse, der ændrede min måde at være på. Du skal have et par forudsætninger for at forstå denne historie: Jeg er omkring 6-7 år. Min mor har fortalt mig, at hun ikke kan lave et julehjerte, og det er underligt nok vigtigt for historien. Det er december. Vi skal pynte op til jul, for der er endnu intet spor af julen i mit barndomshus. Det er en aften, der udfolder sig, præcis som den plejer. Jeg børster tænder, bliver puttet og falder i søvn. Da jeg vågner og med halve øjne, træder ind i vores gang, er der noget der er ændret. Guirlander, JULEHJERTER, nisser, julemænd og damer i alle kroge. Min mor kigger på mig i mine nu rigtig store øjne og spørger, om det er mig, der har hængt det op. Men det er det jo ikke. Så vi konstaterer, at det må være nissen. For når min mor ikke kunne folde julehjerter, måtte det jo være nissen. Ikke? Herefter steg min tro på nisser eksponentielt (forestil dig en rød kurve), og jeg blev derefter en radikal nisse-preacher.

Historien blev viderefortalt til alle i min klasse, der sagde, at nissegaverne bare var fra ens forældre og at grøden på loftet mugnede. I skolen prøvede jeg at tvinge min overbevisning ned over dem. Med store fagter og overbevisende røst fortalte jeg nissehistorien videre. Indtil det en dag gik op for mig, at der måske var andre måder for min mor at skaffe julehjerter på. Fortællingen stoppede, da det gik op for mig, og det blev forbundet med noget barnligt at tro på “det overnaturlige”. Det er muligvis også derfor, jeg har hørt mig selv afvise samtaler eller fortællinger om spiritualitet i stedet for at tage imod dem. Tiden er nu inde til, at jeg skal til at have udvidet min spirituelle horisont. Lad os se, hvad der sker.

Jeg har et minde om et gammelt “spøgelsesjæger”-program, hvor et tv-hold og en clairvoyant jagtede og dokumenterede spøgelser rundt omkring i Danmark. “Spøgelses-ofrene” var troværdige – et normcore-ægtepar, der blev hjemsøgt i deres butik. Varer, der vælter. Lyset, der går. Klip til parret, der kigger på hinanden og forklarer, at det er typiske tegn på hjemsøgelsen. Jeg har glemt navnet på programmet, men scenerne her blev lagret dybt i min hukommelse. 

Minder som dette har jeg puttet ned i min indre jeg-forstår-det-ikke-kan-ikke-forklare-og-vil-ikke-undersøge-det-kasse. Jeg mener ikke, jeg selv har oplevet noget overjordisk eller overhovedet spurgt mine venner ind til, om de har oplevet noget. Men siden jeg husker det så tydeligt, må der være noget i mig, der er draget af det.

Spiritualitet i denne tekst

Først skal jeg lige have slået fast, hvad jeg egentlig jeg taler om. Der er mange forskellige definitioner på, hvad der er spirituelt, magisk, mystisk og åndeligt. Udover det er der mange bevægelser, erfaringer og retninger i den spirituelle samtale.

Spiritualitet i denne tekst kommer til at dække over at opleve noget, majoriteten måske ikke oplever. At knytte sig til ting som krystaller, tarotkort og astrologi. At der eksisterer noget “mere mellem himmel og jord”. I mangel på en bedre catchphrase. Spirituelle oplevelser, som muligvis også kan forklares videnskabeligt, men har noget over sig, så man har lyst til at lede efter andre årsager. Det vil jeg dække med ordet “spirituelt”.

Jagten på historier

Mit næste step er at finde ud af, hvilke spirituelle oplevelser, der gemmer sig derude. Hvor mange spirituelle oplevelser gemmer sig derude, som folk ikke får delt? Eller måske ikke føler er naturlige at dele. Derfor spurgte jeg mine følgere på Instagram (som også er mange, jeg ikke kender), om de havde haft en spirituel oplevelse, eller om der er sket noget meget mystisk for dem, de ikke kunne forklare. Noget, der gav dem lyst til at sige: Dét var lige godt satans. For måske er der flere, der oplever sådan nogle ting, end vi lige går og tror? Her kommer den første historie, jeg modtog;

– “Hvis jeg drømmer meget realistisk (især om mine venner), så er der stor sandsynlighed for, at det sker. Har eksempelvist drømt om, at min kæreste ville dumpe mig – det skete dagen efter. Har også prøvet, at min veninde sagde i drømmen, at hun var ked af, at min mor havde kørt galt – det skete også dagen efterfølgende. Det sker også med mindre vilde hændelser. Det er det sygeste deja vu og kan have svært ved at sove bare ved tanken om det”

Maria, 21

Spiritualiteten fylder i 2022

Da jeg først begyndte at lægge mærke til, hvor det spirituelle befinder sig, var det alle vegne. 

For nylig var jeg til redaktionsmøde på SEIN, hvor flere delte ud af tips til at rense deres krystaller. Det kunne være at sætte den ud i månelys ved fuldmåne eller rense den i havvand. Jeg blev ret overrasket. De talte om det med en selvfølgelighed, jeg ikke har mødt før. På den måde pibler det frem. På mit instagramfeed har radiovært Iben Maria Zeuthen skrevet til sine følgere: “Måske kun få vil sige, at de tror på genfærd, men jeg tror, mange taler med døde. Mere af kærlighed end af overbevisning om, at de kan høre”. Hvorefter hun spørger sine følgere, om de taler med afdøde personer og hvem. Hun får mange svar. Du kan finde dem på hendes profil @ibenmariazeuthen.

På Dokk1 i Aarhus, stødte jeg ind i noget andet, som også er sigende for, at vi er begyndt at tage mere stilling til det spirituelle. Biblioteket udstiller altid en samling udvalgte bøger under et bestemt tema i en periode. Foran den store trappe står der en samling med titlen “Dronningen 50 år på tronen”. Lige ved siden af står en med titlen “Sten, stjerner og spiritisme”. Bøger med titlerne “Meget mere mellem himmel og jord”, “Kald englene frem” og “Numerologi”. “Sten og stjerner” får dermed en meget fin placering ved siden af Hendes Majestæt.

– “Jeg var i et dårligt forhold i såååå lang tid, men sådan vi kunne ikke gå fra hinanden, sådan slå op og gå tilbage tusinde gange over 2,5 år. Så til min føds i slut november gav min søster mig tre krystaller i gave – heriblandt en amethyst, som kan give klarhed og vupti, så så jeg klart – slog op med ham og har aldrig haft det bedre…har bare tænkt, gad vide, om det var pga krystallerne … – det er først de sidste par dage, jeg er kommet frem til, at det nok er krystallerne. Har ikke rigtig delt det med andre. Nok fordi jeg ikke ved nok om krystaller til at kunne “forklare” – min søster og forældre, synes dog det lød meget sandsynligt og spændende. Men det var “ud af det blå”, jeg slog op “for good” haha, hvis man kan sige det. Har til andre bare sagt, jeg fik en total kæmpe mavefornemmelse og fulgte den 100% – det er først de sidste par dage, jeg er kommet frem til at tænke på, det nok har været krystallerne“

Anna, 20

Er spiritualitet svært at tale om?

Jeg troede, at et af temaerne i denne historie skulle være, at folk har svært ved at fortælle om de oplevelser, de har haft. Men i flere af de historier, jeg har fået, har de sagtens har kunnet tale med deres nærmeste om deres oplevelser. Så jeg må bare tage udgangspunkt i mig selv og min egen modstand i det. Som nævnt har jeg en lille indre professor, der vil faktatjekke og være kritisk mod andres oplevelser. En egenskab, der i grunden nok er ret menneskelig. Jeg oplever personligt, at der skal en del fortrolighed til, før man kan starte en åben og nysgerrig samtale om spiritualitet. Men så fik jeg denne historie fra Emilie, der beviser, at det ikke kun er inde i mig, der er en lille professor. Her fortæller hun om et par spirituelle oplevelser, og hvordan folk omkring hende har reageret på dem.

“Jeg mødte min kæreste en aften på en bar, hvor vi drak og spillede Meyer. Da jeg tog hjem, vidste jeg bare, jeg ville møde ham igen. Der svært at forklare, men jeg kunne bare mærke, at der var en connection der, som skulle blive mere. Få dage senere stødte jeg på ham i Netto, hvor vi udvekslede Facebook. I dag har vi været sammen i halvandet år.

Da jeg var lille boede vi i en lejlighed i København. I baggården plejede jeg at lege med 2 fantasivenner, to søskende, en dreng og pige. Jeg fortalte tit mine forældre om dem, sådan meget detaljeret. Min far fandt senere ud af, efter vi var flyttet, at der engang i starten af 1900-tallet havde været en brand, hvor to børn var døde, en dreng og pige. 

Jeg har oplevet to slags mennesker (når jeg har fortalt folk om mit forhold til det spirituelle): dem, der er åbne og nysgerrige og synes, det er spændende at høre om ens oplevelser med det overnaturlige. Og så er der folk, der nærmest bliver lidt sure, fordi de syntes det er tåbeligt og måske også naivt at tro på mere mellem himmel og jord. Det er, som om de næsten vil starte en diskussion, bare fordi man tror på noget andet end dem”

Emilie, 22

Okay. Så det er ikke kun mig. Men hvad er det, der kan være svært at tale om ved spiritualitet? Man ved måske ikke, hvad man skal svare udover: “Wow, det er da underligt” eller “det var da lidt mystisk?” Bliver man usikker, forvirret… eller provokeret?

Det skal jeg undersøge i næste del af artiklen. Men der er også noget andet du skal vide. Der kommer nemlig en vaskeægte spøgelseshistorie! 

So stay tuned..