Uge sex: Hvorfor ikke lade litteraturen hjælpe os med at starte den svære samtale?
Det er svært at starte en samtale om sex. Det kan føles grænseoverskridende at dele noget af sig selv, som for mange er privat og intimt. I dag findes der meget litteratur, der omhandler sex, kroppe og seksualitet. Med udgangspunkt i Mads Ananda Lodahls ungdomsroman, ‘Sauna’, reflekterer Rebecca over, hvordan bøger og fiktive karakterer kan være med til at aftabuisere sex og seksualitet. For hvorfor ikke lade litteraturen hjælpe os med at starte den svære samtale?
I en baggård i indre København spoler Johan pornofilmene tilbage til start, når han møder ind som receptionist i sexklubben Adonis. Mænd ringer på ved det diskrete skilt, bliver lukket ind i receptionen og får udleveret en nøgle, et håndklæde og et kondom. Johan tørrer sæd, spyt og måske afføring op eller serverer cowboytoast i baren. Nøgenhed er regel nummer ét i saunaen, men en aften beder en smuk og usikker dreng om lov til at beholde tøjet på, og snart er Johan villig til at bryde alle regler for den transkønnede William.
»Jeg sagde, at jeg syntes, det var modigt, at han havde været topløs på stranden dagen før, og at det ikke burde være nødvendigt for ham at få fjernet sine bryster for at tilpasse sig en samfundsmæssig formel for, hvad en dreng er. Jeg sagde, at trans var det største revolutionære potentiale i vores samfund lige nu, og han afbrød mig igen.«
De to forelskede drenges idéer støder mod hinanden. Johan brænder for at omstyrte forestillinger om kroppe, seksualitet og samfund. Han mener, at vi bør udvide samfundets forståelse af, hvad drenge er, og at William kunne blive en endnu mere særlig og smuk dreng i den biologiske krop, han er født med. William kæmper for, at han kan få fjernet sine bryster og vil bare gerne være en »helt almindelig dreng«, og han har trumfen: Det er mine bryster, og jeg vil ikke have dem.
Da jeg gik på højskole i efteråret 2021 var Mads Ananda Lodahl ude at holde et oplæg for os. Med udgangspunkt i de sidste 150 års LGBTQ+-historie forklarede Mads, hvad normkritik er, og hvad vi kan bruge den til i politisk, socialt og kulturelt arbejde. Foredraget gav mig et fascinerende og levende overblik over en minoritetsgruppes rejse fra bunden af den sociale rangstige til at være en delvist respekteret del af samfundet. Det åbnede op for spændende samtaler om sex, seksualitet og lyst mellem mig og mine venner. For vi taler slet ikke nok om sex. Det kan føles pinligt og skamfuldt at dele ud af sine egne erfaringer, feticher eller sin ikke-lyst. Men hvad hvis samtalen tog udgangspunkt i et skønlitterært værk? Så ville det måske være lettere at åbne op for samtaler om sex.
‘Sauna’ er ikke selvbiografisk, men den foregår i miljøer, der minder om dem, Mads Ananda Lodahl selv færdes i. Romanen foregår på queer-personers præmisser og er en stemme indefra. I et interview med Gyldendal har Mads Ananda Lodahl udtalt, at »for mange læsere vil det være første gang, de læser en bog, de kan spejle sig i.«
Og netop det, at kunne spejle sig i litteraturen, er enormt vigtigt. Det kan føles befriende og bekræftende at møde fiktive karakterer, som kæmper med forvirrede følelser om sex og seksualitet, så du ved, at du ikke er alene om disse tanker. Ved at præsentere seksualitet på en ærlig, nuanceret og inkluderende måde, kan litteraturen både udfordre og belyse samfundets hetero-normative opfattelser af seksualitet. For eksempel kan værker som ‘Sauna’, der beskæftiger sig med LGBTQ+-temaer, bidrage til en mere nuanceret forståelse af LGBTQ+-miljøer og til at aftabuisere sex.
Sproget i ‘Sauna’ er ligefremt, og sex, følelser og forhold skildres på en enkel og fin måde, så det som læser er let at relatere til både William og Johan samt de følelser og behov, de hver især har. De to drenges sexliv beskrives så selvfølgeligt. Der er mange sexscener i romanen, og de har ikke en handlingsbaseret funktion, men afspejler blot de unge mænds forelskelse og seksuelle lyster.
»Jeg slikkede ham på halsen, på brystet, på maven og holdt min mund foran hans forreste hul, pustede lidt og stak tungen ud og slikkede i lange strøg som en kat. Jeg suttede på hans lille bitte pik, og William krummede ryggen og skubbede sit skridt ind over mig, og jeg vaskede mit ansigt i det.«
Johan føler en stærk forbundethed med, og seksuel tiltrækning til, naturen. Han kan lide at sidde i skoven og onanere, men han beskriver det i højere grad som en oplevelse af at smelte sammen med alt liv i verden og ikke være begrænset til kun at være sig selv. Johan bruger sin relation til skoven til at lære sig selv, sine lyster og sin krop at kende.
»Jeg elsker skoven. Jeg elsker naturen på den måde. Jeg knepper med træerne. Deres vrimmel af liv. Det fugtige mos og barken, der føles som aknearret hud. Svampene er så bløde mod fingerspidserne. Som intet andet.«
Sex og lyst er noget, vi alle forholder os til på den ene eller anden måde. Vi bliver konstant eksponeret for sex i film, musik og litteratur. Ofte er det et meget poleret billede. Derfor kan du næsten ikke undgå at tage stilling til dine egne lyster og præferencer. Litteratur kan spille en vigtig rolle i at afmystificere sex og seksualitet. Med litterære værker kan forfattere udforske de mange aspekter af seksualitet – også de tabubelagte emner – der ellers ofte undlades i samfundsdebatten, men også derhjemme på sofaen mellem venner.
Siden jeg var teenager, er der kommet flere bøger, der handler om sex – og især bøger, der udfordrer den hetero-normative og binære kønsforståelse. Bøger som ‘Sauna’ af Mads Ananda Lodahl giver en bredere forståelse for, at sex og seksualitet kan være mange ting. Jeg håber, at vi kan tale mere åbent og fordomsfrit om sex og bruge litteraturen som afsæt for samtaler, der føles svære eller pinlige.
Tekst: Rebecca Bellingan
Visuelt: Emma Hjortkjær
Redaktør: Martin Bjerg Dahl
Hvad tænker du?