Ung under klimakrisen del 2: Du har ret til en bæredygtig fremtid

I sidste afsnit af “Ung under klimakrisen”  tog vi udgangspunkt i vores personlige historier. Vi fortalte om angsten for klimaforandringer, og hvornår vi føler os små og magtesløse i denne store verden. Magtesløsheden er måske klimakrisens grundfølelse. Det er den følelse, der forfølger de fleste, når emnet kommer op. Det spørgsmål, der hele tiden trænger sig på, er i virkeligheden meget simpelt: “Gør mine handlinger overhovedet en forskel?”.

Hjælper det noget som helst, at jeg forsøger at forholde mig til klimaforandringerne?

Vores handlinger er altafgørende
Vi må gøre noget, for klimaforandringerne er et globalt problem. Det faktum mindes vi konstant om, når problemet symboliseres ved en jordklode eller isbjørne på isflager. Men dette er en mangelfuld repræsentation, for det handler ikke kun om isbjørnene eller regnskovene, men om en masse ting, der også kommer til at ramme os; det handler om mennesker. Der er konsekvenser, der for os, i vores del af verden kan være svære at mærke i hverdagen. Derfor hænger vi fast i det fjerne og abstrakte billede af isbjørnen på isflagen.

Når jeg sidder og ser dokumentarfilm om klimakrisen, hvor billeder af store fabrikker og smeltende isbjerge større end Bornholm, florerer for mine øjne, virker billederne abstrakte, og som noget jeg slet ikke kan forholde mig til og egentlig heller ikke mærker konsekvenserne af. Derfor er det uundgåeligt, at vi alle føler os magtesløse. Hvilken forskel kan det overhovedet gøre, hvad jeg gør eller ikke gør, når jeg kun er ét menneske ud af 7 milliarder?

Men det må være vigtigt at huske på, at bevægelser af alle slags – om det er politiske, kulturelle, revolutionære eller sociale består af individer som os. Så kliché som det lyder, er vi ikke alene. Vores handlinger står ikke isoleret. De er en del af en større lokal og global bevægelse.

Det bedste ved at opdage, at klimakrisen er menneskeskabt, er, at den også kan løses af mennesker.

Samfundsforandringer sker aldrig fra den ene dag til den anden. Men klima og bæredygtighed handler først og fremmest om kulturændringer.  Selvom det for mange lyder svært, kan kulturer ændres. Det er der flere eksempler på. Vi kan fx tænke på, at det ikke er mange år siden, man kunne sidde og ryge på hospitalet eller i bilen med sine børn bag i. Scenarier, der i dag – kun få år senere – virker helt utænkelige.  Normopfattelsen ift. rygning er vendt 360 grader i dag. Et andet klassisk eksempel er sikkerhedsselen i bilen. Det er ikke mange år siden, at selerne slet ikke var der.  Der er altså muligt at ændre ens tanke- og handlingsmønstre. Derfor er det også muligt, når det kommer til bæredygtighed. Men før vi kan nå så langt, må vi komme os over  handlingslammelsen og se klimakrisen som et problem, vi kan og skal løse.

Farlige fortællinger
En af de ting, der gør os mest passive og opgivne i forhold til klimaproblematikken, er måden den fremstilles i vores samfund. Den udstilles som blot endnu et politisk problem og bliver dermed noget, der skal løses af politikere og eksperter på området. Men det er en meget uproduktiv fortælling, der fremmedgør os fra problemet og får det til at virke uløseligt.

Klimaforandringerne er svære at snakke om, fordi det er en kompliceret problemstilling. Ordet klima bliver ofte brugt, når man snakker om plastik, skrald, biodiversitet, ressourcemangel eller kemisk forurening af vand og jord. Alle de problemer er forskellige og hænger alligevel sammen, fordi de alle er følgere af den menneskelige levevis, særligt vores konstante overforbrug og køb-smid-ud-tankegang.

Man føler sig også lammet, fordi klimaforandringerne sidestilles med andre problemer, hvilket er helt forkert. Det er der tre grunde til:

1. Klimaforandringerne er ikke en problemstilling, hvor den enkelte er helt magtesløs. Fordi de ikke kun er konsekvenser af  handlinger på et stort samfundsniveau, men en konsekvens af vores alle sammens livsstil. En konsekvens af, at vi lever i et samfund, hvor det er penge og købelyst, der styrer. – Det faktum er ubehageligt, men kan give også håb og mod, da man i modsætning til andre politiske problemstillinger kan være med til at gøre en forskel fra sit eget hjem.

2.Klimaforandringerne har en helt anden tidshorisont end andre problemstillinger, hvilket er essentielt. Derfor kan vi ikke nøjes med at nedsætte et udvalg, der bruger mange år på at komme med løsningsforslag. Vi er derimod nødt til at gøre noget. NU.

3. Det er altomfattende. Klimaforandringer sidestilles tit med ting som integration, arbejdsløshed, økonomi og udenrigspolitik, men hvad har alle disse til fælles? De opstår eller bliver markant værre på grund af – jeps du gættede det – klimaforandringerne. Flygtningekriser, sygdomme og hungersnød er eksempler på katastrofer, der allerede påvirkes af klimaforandringer. Klimakrisens konsekvenser rammer skævt. Samtidig er det et kollektivt problem, der rammer os alle sammen nu og her, og i fremtiden, men det skaber værst kår, for dem der i forvejen er dårligere stillet.

Klimaforandringerne kommer, uden at lyde alt for dommedagsagtig, til at have vidtstrakte konsekvenser for vores samfund. Så det er ikke et spørgsmål om at redde planeten eller isbjørnene. Nej, det handler om at sikre en nogenlunde stabil fremtid, ikke kun for vores børn, som det konstant frames, men også for os der er unge nu.

Klimakrisens muligheder
Klimaforandringerne er altså ikke bare et problem på lige fod med alle andre problemer. Først og fremmest er det vigtigt at sige, at de er en mulighed. Mange af de emner, der skrives om på SEIN, kredser om følelsen af at være tynget ned af det samfund, man er født ind i. Et præstations- og konkurrencesamfund, hvor det gode liv udstilles som en tjekliste af overfladiske identitetsmarkører, og hvor man skal være for mange ting på for lidt tid.

Hvad har det med klima at gøre? Jo, klimaforandringerne er en skæbnesvanger konsekvens af, at vores samfund bygger på penge og konkurrence, og i et forsøg på at løse dem bliver vi nødt til at gentænke vores definition af det gode liv. Og frygt ej, det at gentænke det gode liv betyder ikke, at vi skal leve på en sten eller være super hellige. Nej, det handler om at træffe valg, der på længere sigt giver ens eget, men også andres liv bedre kvalitet.

Så klimakrisen kan sætte gang i en kamp for at vedligeholde et stabilt liv, og forhåbentligt muligheden for at skabe et bedre samfund. En del af løsningen på dette bliver at ændre den måde, vi identificerer os selv gennem materielle ting og at revurdere de værdier, der er med til at gøre os stressede og deprimerede. Men samtidig er det også en rettighedskamp. Vi, som unge, er født ind i denne krise, og har ret til leve vores liv, uden at alle vores handlinger konstant har negative konsekvenser for vores egen fremtid. Selvfølgelig har vi ikke ret til at fortsætte et vanvittigt overforbrug, men vi har ret til at opretholde et minimum af en god levestandard. Som det er lige nu, kan man ikke købe noget som helst, der ikke har en negativ påvirkning på klimaet. Al mad i supermarkedet er transporteret dertil enten i fly fra fjerne landet eller kørt i benzindrevne biler igennem Europa. Selv hvis vi forestiller os, at vores kål er lokalt produceret og kørt i en elbil, vil det alligevel have udledt CO2, for den danske energiforsyning er jo ikke 100 % bæredygtig. Det er altså ikke engang muligt at få mad uden at udlede Co2, for slet ikke at tale om at få tøj på kroppen, købe en tandbørste eller varme sin lejlighed. Du kan ændre dit forbrug, jeg kan ændre mit, vi kan tænke over, hvad vi køber, hvordan vi lever, rejser, osv. Men vi kan ikke ændre det store energisystem. Det er en større samfundsændring og nogle store politiske beslutninger, der skal tages. Derfor: Kræv din ret til en bæredygtig fremtid!

Fordi vi HAR ret til at få en mulighed for at kunne leve uden at ødelægge vores egen fremtid.

Klimaforandringerne kommer til at ændre vores samfunds strukturer, vi skal være med til at definere, hvilke værdier der skal lægge til grund for denne forandring. At løse klimakrisen kræver samfundsændringer. Der ER altså mulighed for at ændre ting til det bedre, udnyt den!

Det er en ret at få et godt liv nu og i fremtiden. Kræv den ret.

Næste afsnit:
I næste afsnit vil vi skrive om helt konkrete handlinger. Ting, der måske kan virke små og ubetydelige, men som i det lange løb kan være en del af en kulturændring. Et lille bidrag til den bevægelse, der allerede forsøger at skabe et bedre samfund.

Men også om ting, som man måske ikke umiddelbart tænker har noget at gøre med klima og bæredygtighed, nemlig samtale. Husk at læse med, for det bliver konkret og håndterbart og ikke bare en løftet pegefinger om ikke at købe kød eller altid slukke lyset.