Unge fortæller om erhvervsuddannelser

De seneste par år er der færre unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Fra 2016 til 2017 faldt antallet af elever, der fuldførte en erhvervsuddannelse med 10 pct.

Regeringen har en målsætning om, at 30 % af landets unge vælger en erhvervsuddannelse i 2025. Sidst, tallet var så højt, var i 2003, hvor 31 % valgte en erhvervsuddannelse. I år har 19,4 % af de unge i Danmark søgt ind på en erhvervsuddannelse, hvorimod 73,1 % har sat krydset ved en gymnasial uddannelse.

Det er vigtigt, at vi i Danmark sætter fokus på, at der de seneste år er færre unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Der er nemlig mange unge, der ikke ser en anden mulighed end at tage gymnasiet, selvom de reelt ikke har overvejet, om de vil videreuddanne sig til fx akademikere. Derfor er det vigtigt i Danmark at sætte fokus på de forskellige uddannelser og på at gøre vores folkeskole samt uddannelsessystem mere mangfoldigt. Hvis mine jævnaldrende tror, at der kun er én vej, så kommer vi til at få et ensartet samfund, hvor det næsten kun er bestående af akademikere. De unge på erhvervsuddannelserne er netop gode til at appropriere sine egne kreative idéer.

Vi burde råbe højere om, at erhvervsuddannelserne bliver underrepræsenteret i folkeskolen, og at vi har brug for alle hænder – for hvad er det, der forhindrer de unge i at vælge en erhvervsuddannelse – og dem, der vælger den: Hvorfor har de valgt erhvervsuddannelsen frem for gymnasiet?

Birgit, 19 år
Birgit har valgt uddannelsen som gastronom. Hun synes, at gastronomuddannelsen er spændende, og så vil hun vil hellere bruge sine hænder.

”Jeg er meget kreativ og har fået at vide, at jeg er god til at lave mad. Derudover føler jeg også, jeg lærer bedre i praksis end at sidde og læse en bog,” fortæller hun og fortsætter: ”Jeg valgte en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse, fordi jeg er ordblind, og hvis jeg skulle vælge en gymnasial uddannelse, så ville flaget gå ned med det samme. Jeg er ikke egnet til at sidde ned i så mange timer og heller ikke til hele tiden at læse og skulle koncentrere mig. Det kan jeg ikke. Jeg vil hellere ud på arbejdsmarkedet med det samme.”

Hendes interesse for gastronomi opstod derhjemme i køkkenet. Hun var altid sammen med sin papfar eller mor og lavede mad. ”Jeg fik at vide, at jeg faktisk var kreativ, da jeg gik på efterskole, og så gik det videre derfra. Mine lærere opfordrede mig til at vælge gastronomuddannelsen – de mente nemlig, at det var det rigtige for mig. Jeg tror, at mange unge vælger den gymnasiale vej, fordi gymnasiet er den bedste mulighed. Så kan du komme videre på universitetet, og det er der mange, der vil. Studere ting, der er på universitetet frem for erhvervslivet. Det er svært at komme på universitetet, hvis du kun har en erhvervsuddannelse.”

Magnus
Magnus har valgt uddannelsen som skorstensfejer. Han synes, at det er spændende at lave noget i erhvervslivet, og så danner man sig også en identitet – folk kender ham som ’fejeren’.

Han fortæller: ”Jeg valgte erhvervsuddannelsen af en af de årsager, at på en gymnasial uddannelse indtager du masser af information, som du nok aldrig kommer til at bruge igen. Det har jeg svært ved at bearbejde. På en erhvervsuddannelse vælger du et grundforløb, hvor al den information og de opgaver, du indtager, er noget, du reelt skal bruge i fremtiden”. Det synes han er lettere at abstrahere fra.

Hans interesse opstod, da han faldt i snak med sin mester, allerede inden han fik lærepladsen. Hans mester fortalte om arbejdet, og han syntes, at det lød tiltalende. Han elsker at arbejde med mennesker, møde nye mennesker og komme nye steder hen. ”Det gør man rigtig meget som skorstensfejer – du kommer ind hos folk, du aldrig nogensinde har mødt før, og du får nogle gode samtaler. Folk er altid glade for at se dig – det fangede virkelig min interesse, at det var sådan et miljø ,man kom ud at arbejde i”.

Magnus fortæller, at han tror, det er ryet om erhvervsuddannelserne, der gør det mindre attraktivt. ”Erhvervslivet har fået et ry om, at det er folk, der ikke er gode i skolen, der går der. Men sandheden er, at vi lærer mange ting, som folk på gymnasier og universitetsuddannelser ikke lærer. Vi kommer hurtigt ud i erhvervslivet, vi tjener nogle gode penge, en rigtig løn – vi tjener ikke så meget som dem, der går i skole i 20 år, men til gengæld skal vi ikke sidde dér i 20 år og kede os. Vi kan have en fritid ved siden af skolen. Det tror jeg ikke, at der er nok, der ved.”

Magnus synes, at man skal motivere folk ved at fortælle, at en erhvervsuddannelse er langt mere end bare det, man lige ser for øjet – han fortæller, at der er rigtig mange, der starter egne virksomheder, og der er rigtig mange, der begynder et liv i erhvervslivet, hvor mange af dem kan blive ledere.

”Der er bare langt flere muligheder, end at folk skal tro, at man skal arbejde resten af sit liv og være helt smadret, når man er 50 år gammel. Erhvervsuddannelser er også langt mere end bare de forskellige fag som fx murer, tømrer og mekaniker. Der er ikke nok mennesker, der undersøger uddannelserne, og der er heller ikke nok, der fortæller om dem. Da jeg gik i folkeskole fik jeg at vide, at gymnasiet var den eneste vej, man kunne gå. Der var ikke nogen, der fortalte mig noget om erhvervsuddannelser.”

Rasmus, 34 år
Rasmus har valgt uddannelsen som skorstensfejer. Han kan godt lide at bruge både hænderne og hovedet – og så har han også hørt, at der mangler folk til erhvervsuddannelser, så for ham er det fedt at vide, at man får et arbejde.

Han tror, at erhvervsuddannelsen er uattraktivt for mange, fordi erhvervsuddannelserne er dårligt markedsført i folkeskolerne. “For mange af dem, der går ud af 9./10. klasse, der er gymnasiet bare 11./12./13. klasse – en naturlig forlængelse af noget, man i forvejen kender. Man fortsætter med at tage skoletasken på ryggen, cykle eller tage bussen om morgenen, og så sidder man på skolebænken, fordi der ikke rigtig er nogen, der har fortalt, at der findes noget andet derude.”

”Man burde reklamere bedre, specielt på grund af lønnen man får. Jeg synes også, at det skal være nemmere for håndværkere at komme ind og blive folkeskolelærere bagefter”. Han synes ikke, at folkeskolelærere ved særlig meget om erhvervslivet. De har også kun selv været på gymnasiet og på seminariet. Han fortsætter: ”Hvis man har taget en håndværkeruddannelse, så skal man give folk mulighed for at få den samme løn i fx to år, efter de har uddannet sig, så det virker som en ’bonus’.”

Nina, 22 år
Nina er i gang med uddannelsen som smed. Hendes far er smed, og det fandt hun inspirerende. Hun synes, at det er fedt at lave noget, man selv har lavet. Hun har taget en HF, men så fandt hun ud af, at hun faktisk ikke gad at læse mere. Hun ville hellere ud at arbejde med hænderne i stedet for at sidde ved computeren. Hun fortæller: ”Jeg genovervejede, hvad jeg ville. Min far er smed, og jeg tænkte, at det var egentlig meget spændende. Jeg skulle se, om jeg også kunne det.”

Nina tror, at erhvervsuddannelsen er mindre attraktiv, fordi de unge ikke ved, hvad de vil endnu. ”Det er lettere bare at tage mere skole og finde ud af det senere. Måske ved de ikke, hvad de vil. Det er, fordi det ikke er oplyst, hvad man kan blive. Hvis man brugte lidt mere tid på at informere, så tror jeg, flere vil vælge en erhvervsuddannelse.”

Hun synes, man skal vise, hvad man kan med en erhvervsuddannelse. Man bør høre fra nogle unge, der brænder for det, så de også kan fortælle om det og sende det videre – altså se, hvad det kan føre til med en erhvervsuddannelse.

Esben, 21 år
Esben har valgt smeduddannelsen. Han synes, at jern og metaller er for fedt. ”Det opfører sig på en fed måde. Det er et spændende fag, som jeg har interesse for.”

Han fortæller, at han har gået for mange år i skole. Derfor gider han ikke tage en gymnasial uddannelse. ”Jeg kan heller ikke sidde stille hele tiden. Jeg tog en erhvervsuddannelse for lige netop ikke at have så meget skolegang og for at få en uddannelse, jeg reelt kan bruge til noget. Jeg synes, det var skide spændende, og min nabo er også smed – alt, hvad han lavede, synes jeg så vildt flot ud”. Esben har set en masse på YouTube om, hvad andre smede laver. Derfor fik han interessen og sagde til sig selv, at ’det ville jeg også være, det ville jeg også kunne’.

Han tror, at grunden til, at mange unge ikke vælger en erhvervsuddannelse er, fordi de ikke ved, hvad de vil være. ”Så tager man den nemme løsning, og det er jo enten handelsskolen eller gymnasiet og så tage den derfra. Der er mange, der har den indstilling, at hvis de hører om håndværkere, så har de hørt, at man er ødelagt som 50-årig. Det tror jeg ikke, at der er mange, der har lyst til.”

Han tror, at erhvervsuddannelserne ikke bliver frembruset nok i grundskolen. ”Hvis du er på brobygning, er du kun på en uddannelse om dagen, og du når aldrig at prøve, hvad det i virkeligheden er for en uddannelse. Jeg tror, det har noget med lønnen at gøre. Folk tror, at håndværkere ikke får ret meget, derfor vil de have bedre løn og tager en gymnasial uddannelse. Det er noget med, at folk følger trop, efter hvad deres kammerater gør. Hvis du har en kammerat, der skal på gymnasiet, så gør du det også.”