Værker at varme sig på i efterårskulden

Efterårets varme melankoli

Mens jeg lytter på venners sørgmodighed over, at sommeren er forbi, må jeg selv tilstå: efteråret er min yndlings. Luften er ren og klar, farverne varme og eftergivende. Sommerens mani bliver langsomt overladt til en eftertænksomhed og melankoli, der giver anledning til at stoppe op for en stund. Jeg får lyst til at knuge mig helt tæt på mine venner, lave langtidsgryderetter og krybe ind i min egen verden med bøger, musik og tv-serier.

Is-slottet

Jeg har for tiden meget lyst til at læse gamle klassikere, og i den anledning har jeg læst Is-slottet af Tarjei Vesaas. Bogen udkom i 1963, men jeg kan ikke forestille mig en tid eller en verden, hvor den ikke hører til. Fra det øjeblik jeg åbnede bogen i min vindueskarm, var jeg som limet til den. Men besættelsen udsprang af noget andet end blot lysten til at vide, hvad der ville ske. Den blev drevet af den uforklarlighed, mystik og det ubehag, som Is-slottet hele tiden bærer med sig. Det usagte, der konstant ligger lige under overfladen, men aldrig helt lader sig gribe.

Venskabet mellem de to 11-årige piger, Unn og Siss bliver fortællingens omdrejningspunkt, for mellem dem opstår der noget, de ikke har oplevet før. En fortrolighed og en intimitet, som jeg også selv husker fra de tidlige teenageår. En følelse af at dele noget hemmeligt, noget, der kun er deres, noget, hverken de voksne eller de andre børn forstår. 

Fortroligheden mellem dem bærer de med stor respekt og kærlighed, men samtidig er den så overvældende, at de bliver forlegne og ikke ved, hvad de skal stille op med sig selv. De befinder sig pludselig i en anden verden end den, de kendte, og forsøget på at forstå sig selv som nye og forandrede er både uhyggeligt og dybt meningsfuldt. Det foregår alt sammen i et mørkt, koldt og bidende vinterlandskab i en lille, isoleret norsk by.

Det er foruroligende, mystisk og noget af det smukkeste, jeg nogensinde har læst.

Lázár

Dertil har jeg læst en helt ny bog, som jeg dog har ladet mig overbevise om vil blive en klassiker med tiden. Lázár er skrevet af den 23-årige schweiziske forfatter Nelio Biedermann, udgivet i 2025 og oversat til dansk i 2026.

Fortællingen foregår i det habsburgske Ungarn i begyndelsen af 1900-tallet, hvor vi følger den adelige familie “Lázár” gennem flere generationer. Under den ordentlige overflade på slottet lurer grusomme hemmeligheder. Særligt da sønnen Lajos kommer til verden, efterlader der sig en mystisk fornemmelse af, at alt ikke er, som det skal være, da drengen ingen lighed bærer med resten af familien. Han beskrives som gennemsigtig og med vandblå øjne, og faren betragter ham med hård skepsis.

Vi følger slægtens forfald, mens Anden Verdenskrig hærger ind over Europa. Vi mærker identitetstabet, når alt bliver revet væk under én, den unge, voldsomme og ulykkelige kærlighed og hvordan familietraumer videreføres fra generation til generation. Samtidig trænger krigens grusomheder og overvældende væsen sig på.

Det er vildt og voldsomt, grusomt og morbidt, med sprækker af kærlighed og ømhed. En meget stor og anbefalelsesværdig læseoplevelse.

Twin Peaks

Jeg tror ikke, der er nogen serie, jeg forbinder mere med efteråret end Twin Peaks. Serien er skabt af David Lynch og Mark Frost og havde premiere i 1990. Den følger FBI-agent Dale Cooper, der rejser til den lille by Twin Peaks for at efterforske mordet på den unge gymnasieelev Laura Palmer. Her møder han en by fuld af hemmeligheder, besynderlige personer og en verden, der bliver mere og mere uvirkelig.

Fornemmelsen af efteråret bæres af farveskalaen: rød, orange og brun. Den lune, mørke og mystiske atmosfære. Fornemmelsen af, at dagen og natten hver har deres eget liv. Dagslyset, der strømmer ind gennem bilruden, når FBI-agent Dale Cooper kører mod Twin Peaks. Den tiltagende uro, der rusker i træerne, når mørket falder på, og byens hemmeligheder om den myrdede Laura Palmer langsomt vækkes til live.

Jeg elsker, hvordan serien formår at rumme så meget mystik og uhygge og samtidig så meget absurd, grotesk og lunefuld humor. Den byder på et helt unikt persongalleri, som ikke minder mig om noget andet, jeg har set. Blandt mine favoritter er Log Lady, der gennem sin træstamme, som hun bærer med sig alle vegne, fungerer som et medium mellem byens almindelige borgere og den overnaturlige, skjulte verden. Nadine Hurley, der er fuldstændig besat af at opfinde lydløse gardinskinner. Og naturligvis FBI-agent Dale Cooper, der benytter sig af de mest bizarre metoder til at opklare mordet på Laura Palmer, alt imens han dokumenterer efterforskningen ved at indtale sine tanker til Diane i sin diktafon.

Robyn 2007

Og når du så har læst og set disse til dels mørke, mystiske og uhyggelige fortællinger, synes jeg, du skal sætte Robyns album Robyn fra 2007 på i ørene og suse af sted på din cykel. Et album, jeg ikke har hørt i mange, mange år, men blev mindet om, da min veninde tilfældigt satte det på en aften, hvor vi arbejdede på restaurant til sent ud på natten. Siden da har jeg hørt albummet på repeat: når jeg er kommet for sent ud af døren, drøner hjem fra byen eller har lyst til at løbe ekstra hurtigt. Mit favoritnummer er uden tvivl “Cobrastyle”, hvis beat får mig til at føle, at jeg er på klub i 10’erne.

Grib efteråret med ømhed, klem dig ind til dine bedste mennesker og pak dig ind i din dyne med gamle favoritter. Kram.

Tekst: Anna Hedvig Larsen
Visuelt: Cirkeline Aggerholm
Redaktør:  Laura Rye Bislev