VAKUUM: Det tredje hjul
I Evas del af SEINs webserie VAKUUM er jalousi et gennemgående tema. En følelse, der enten kan få dig til at køre hurtigere, end du må, eller helt at miste troen på, at du kommer ud at køre igen. I den forbindelse har Ida og Emma arbejdet med den jalousi, der får dig til at tabe kæden. Om det tredje hjul, der ligger på rampen. Og om dén, der står udenfor billedet og griner af tricket.


Jaloux
af Emma Mollerup
Når du griner af en andens racertricks
Og min kæde er knækket
På din sadel og dit cykelstyr
For stadig at få din berøring
I de gader og lyskryds
Vi plejede at færdes
Hånd i hånd og hjul i hjul
Med styr på det hele
Men allermest
På dine fremtidige ruter
Med en anden på bagagebæreren

Hvad tænker du?