Valgdag er demokratiets festdag, men demokratiet er udfordret

01. november 2022

Demokrati er den mindst ringe styreform. Sådan sagde krigsherren og en af verdenshistoriens vigtigste politiske skikkelser, nemlig tidligere premierminister i Storbritannien Winston Churchill. Men hvorfor starter jeg ud med at citere netop ham? Det gør jeg, fordi vi skal huske, at selvom vi danskere skal til valgurnerne i dag og demokratiet stadig står i Danmark, er det en skrøbelig størrelse, vi skal værne om, sætte pris på og ikke mindst insistere på at udvikle.

Demokratiet er vigtig at passe og pleje. Ideelt er det noget vi gør, og ikke bare noget, vi tager stilling til hvert fjerde år, selvom det nogle gange kan føles som det sidste. Dette er din reminder til ikke at glemme demokratiet, holdningerne, indignationen og alt der følger med, når du forlader stemmeboksen i dag. For kun 2.625 km fra København – eller en køretur på godt et døgn – er demokratiske afstemninger ikke længere en realitet. I Donbass regionen endte næsten 100 procent af stemmerne i russisk favør ved en afstemning i september, hvis man skal tro pro-russiske medier og myndigheder. Det synes jeg, man skal huske, hvis man overvejer at vælge sofaen frem for stemmeboksen i dag. 

Selvom jeg udmærket forstår modløsheden over denne valgkamp. For den har handlet om alt og ingenting. Kriserne, klimaet, lederskab, vores fremtidige sundhedsvæsen, psykiatri, inflation og energikrise. Alligevel hænger det på mange måder sammen. Her vil jeg citere Mette Frederiksen, der søndag aften under DR’s afsluttende debat med det passende navn, “Demokratiets Aften”, sagde:

“Hvis man overhovedet skal finde noget positivt i de forskellige kriser vi står i, så er det at svaret på mange af dem møder hinanden. (...) Både sikkerhedspolitisk, energipolitisk, hvad angår priser og klima, skal vi gøre os fri af de fossile brændstoffer, som Putin lever af”.

Det presserende spørgsmål er så, om magthaverne tør tage fat i de problemer, også når det gør ondt. Man kan trøste sig med, at de to øvrige statsministerkandidater, Jakob Ellemann og Søren Pape, straks efter melder sig enige ved at tilføje “det mener vi vel alle sammen” og “det var da det, vi sagde”. Dejligt at høre, at vores magthavere nærmest står i kø for at løse problemerne. Eller i hvert fald tage æren for det. Se hele udsendelsen her

Jeg startede med at citere Churchill. Siden han var med til at sikre de allieredes sejr under 2. verdenskrig har verden forandret sig markant. Fra Berlinmurens fald d. 9. november 1989 til d. 24. februar 2022 går en lige linje, hvor det vestlige, liberale demokrati har været i højsæde med USA ved roret. Det er der både gode og dårlige ting at mene om. Ikke desto mindre har det bidraget til en håbefuld, til tider måske naiv, vestlig tro på, at verden gik mod fredeligere og mere demokratiske tider.

Dette er bare ikke tilfældet længere, hvilket Putin en gang for alle manifesterede med invaderingen af Ukraine tidligere i år. Krigen er tilbage på europæisk jord for (igen) at citere vores alle sammens statsminister, @Mette, men måske vågnede vi først for alvor op hjemme i lille Danmark, da lækager på to rørledninger i Østersøen fandt sted blot 9 dage før valgets udskrivelse. Lækagerne symboliserer på mange måder vores forhold til den brutale krig, idet vi er direkte forbundet til Rusland og finansierer Putins krigsmaskine gennem Nord Stream 2. Naturgas, der varmer europæiske og danske hjem op, og truer vores varmeforbrug og privatøkonomi. For nogle gælder det tag over hovedet og mad på bordet – det næreste og tryggeste vi har. “Det fjerne, der truer det nære” er på mange måder overskriften i denne valgkamp.

Denne valgkamp har handlet meget om personspørgsmål og magtfuldkommenhed. Vi vil gerne stemme på folk, vi kan identificere os med, og politikere, som tør indrømme, når de begår fejl.

Og netop krisernes effekt af vores hverdag og det helt nære sætter tingene i perspektiv. Demokrati er et privilegium og noget, vi aldrig må tage for givet. Derfor bliver jeg altid utroligt indigneret og til tider urimelig at høre på, hvis mine venner og familie ikke har en holdning til et givet emne. Forstå mig ret, ikke alle emner, for det kan ingen nogensinde leve op til. Men jeg har altid set det som vores demokratiske pligt at have en holdning til, hvordan vi indretter samfundet omkring os. 

Efterhånden har jeg lært, at eftertænksomhed og tvivl ikke er dårligt, men tværtimod gode dyder – også i politik. Denne valgkamp har handlet meget om personspørgsmål og magtfuldkommenhed. Vi vil gerne stemme på folk, vi kan identificere os med, og politikere, som tør indrømme, når de begår fejl. Efter min klare overbevisning er tvivl og eftertænksomhed ikke et svaghedstegn, men en kvalitet de fleste vægter højt – også når de stemmer. Så er problemet med den tid, vi lever i, blot, at der knap er tid til tøven eller tvivl. Tværtimod skal vi være parat til at slå hårdt ned, når vi oplever uretfærdighed, og når krig, klima og kriser truer verden. 

Emner som militær oprustning, energi- og inflationskrise lægger ikke op til tvivl. Her vil vi gerne have handlestærke ledere, der ikke ryster på hånden, når kriserne banker på. Den såkaldte sikre hånd på rattet, som både Mette Frederiksen, Søren Pepe og Jakob Ellemann hævder at være. Og hvem ved, måske også lilla Lars i midten?

Dette folketingsvalg er med rette blevet kaldt et af vor tids vigtigste og mest spændende valg, og derfor håber jeg, at du, hvis du har stemmeret, vil deltage. Hvis ikke, må du minde os stemmeberettiget om at huske dine interesser i valgboksen.

God valgdag derude! 

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her