Venindebogen er tilbage – i en juleversion!

Anne og Yasmeen er veninder. Begge er 24 år gamle og har kendt hinanden siden folkeskolen hjemme i provinsen. Nu bor de begge i København. Og jeg har mødtes med dem til en kop kaffe for at snakke om julen, hvad deres forhold er til julen, hvad de elsker og hader ved den, og hvordan de betragter julens traditioner og uskrevne regler.

Anne: Mit forhold til jul er ret dårligt. Julen er desværre en tid for mig, hvor jeg år efter år kæmper med dilemmaer, såsom hvornår det er okay at vælge traditioner til og fra? Derudover er det en tid, hvor jeg bliver mindet om, at jeg desværre har en – hvad kan man sige – dysfunktionel familie, og at vi på trods af det alligevel samles om et bord hvert år og “lader som om”, fordi at det jo er det, man gør til jul.

Så har jeg også fødselsdag i julen, hvilket på en måde er lidt dejligt, da jeg kan sørge for omsorg i mine venskaber inden hele jule-dramaet begynder.

Yasmeen: Mit forhold til jul er fint. Jeg synes, det er en hyggelig tid. Jeg er opvokset i en muslimsk familie, hvor vi af kulturelle årsager har taget julen til os – eller til dels, i hvert fald. På grund af min baggrund oplever jeg heller ikke samme pres som Anne gør. Modsat Anne holder vi en jul, vi selv definerer. En “fake” jul, der ikke er bundet op omkring de stringente traditioner, som Annes jul er.

Da jeg var yngre, kunne jeg i folkeskolen godt opleve en udskamning, fordi det ikke var den autentiske version af julen, der blev holdt hjemme hos os. Det medførte, at mit forhold til julen dengang blev lidt ængsteligt. Nu befinder vi os heldigvis i en tid, hvor man er mere i accept over for forskellige baggrunde, og man generelt er mere rummelig og mangfoldig.

Yasmeen: Med min mor, far og lillesøster. Med juletræ og and og sovs. Men vi danser ikke rundt om juletræet. Min søster og jeg får gaver, men mor og far forventer ikke at få noget. Nogle år har min mor valgt at arbejde den 24., så der har vi holdt juleaften en anden, nærliggende dag.

Anne: Jeg skiftes til at holde jul og lillejuleaften hos min mor og far, da de er blevet skilt for mange år siden.

Yasmeen: 7. Julen er for mig lys i en tid, hvor det begynder at blive mørkt tidligt.

Anne: 3. Jeg synes virkelig, at jul er svært. Udover at det er svært internt i min familie, så har jeg også enormt svært ved presset inde og udefra om at “nu skal vi rigtig hygge” og have det megadejligt og idyllisk, for jeg har i mange år ikke kunnet være med på den vogn.

Så hvert år føles det meget, som om der er en masse standarder, jeg ikke kan leve op til. Når det er sagt, så kan jeg mærke, at jo ældre jeg bliver, jo mindre handler julen om min familie. Jeg bor i et bofællesskab lige nu hvor vi åbner en julekalender sammen hver morgen – det skaber klart noget juleglæde i mig.

Anne: Hmm, det er de små ting, synes jeg. Folk er bare lidt mere gavmilde og tålmodige i hverdagen lige pludselig. Og så elsker jeg tanken om, at der er en masse børn, som går rundt i et helt eventyr i en måned, for det gjorde jeg selv.

Jeg var som barn overbevist om, at alt det, der skete i årets julekalender, ville ske for mig næste jul, og så ville jeg ligesom være en main character, som reddede julen og snakkede med nisserne.

Yasmeen: Næstekærligheden bliver fordoblet, ja. Men ellers synes jeg, det er aftalernes omdrejningspunkter: æbleskiver, gløgg, kom-med-mig-ud-og-køb-julegaver-til-nogen-aftaler.

Anne: Mit bedste juleminde er nok, fra da jeg var barn. Når lysene skulle tændes hjemme hos os, så var det altid mig og min morfar, der gjorde det. Han bad pænt de andre om at vente ude på gangen, og så blev han og jeg tilbage og tændte alle lysene, mens vi sludrede.

Mit værste juleminde er nok forrige år, hvor jeg inviterede min far og søster hjem til mig juleaften. Min far havde lige været igennem et meget hårdt og langt sygdomsforløb. Så jeg tænkte, at jeg gjorde alle en tjeneste ved at stå for det. Jeg var bare slet ikke klar til det. Det var skidehårdt, for hele aftenen var én stor påmindelse om, at vi aldrig får reklame-julen eller noget, der minder om.

Yasmeen: Sidste år holdt jeg jul med min eks og hans familie. Der fik jeg mandlen. Det var lidt et jule-øjeblik, jeg altid havde drømt om.

Jeg tror ikke, jeg har et dårligt minde.

Anne: Flæskesteg og and. Jeg er vegetar. Ej, helt ærligt, så kunne jeg nemt undvære gaverne.

Yasmeen: Det ved jeg egentlig ikke på stående fod, jeg melder pas.

Anne: Ja, de små ting som julen jo virkelig handler om. Julen er så kommerciel, og det gør, at julens kerne om bare at være sammen og tilstede nogle gange går tabt. Hele idéen om at gøre noget godt for nogle andre af ren og skær lyst er også væk, for der er hele tiden en forventning om at få noget igen.

Alle mulige gave-aftaler på kryds og tværs: “Vi har aftalt med familien fra Djursland om, at vi ikke er på gaver længere. ” Nå, nu er julen en byttehandel eller hvad? Jeg gad virkelig godt, at julen blev mindre egoistisk og fandt tilbage til kernen.

Yasmeen: Jeg synes, at vi som samfund er gode til at huske de svage og sårbare. Flere af mine venners familier har indført en tradition om enten at udføre noget frivilligt arbejde eller donere en sum til et godt formål omkring denne tid. Men tilbuds- og gaveræset overskygger nogle gange de kærlige og frivillige initiativer – noget som julen jo i særdeleshed også handler om.

Sidste år var Anne og jeg frivillige på et plejehjem, hvor vi stod for noget underholdning og lavede bingo for alle de ældre. Vi havde begge hevet vores småsøstre med, og det var så hyggeligt og wholesome. Og de ældre blev så glade for deres vundne chokolader.

Anne: Forventningspresset. Føj. Men faktisk også hele det med at være skilsmissebarn. For mig føltes julen som noget, der handlede om at please en masse mennesker omkring mig og egentlig også lidt som en intern konkurrence mellem mine forældre. Hvem skaber den bedste jul? Det backlasher altid. Jo dårligere en jul min mor holder, jo bedre synes min far, at hans er – og omvendt.

Yasmeen: Som nævnt tidligere kunne jeg i mine yngre år godt opleve en udskamning af, at min jul ikke lignede mine klassekammeraters jul til punkt og prikke. Eller af mængden af gaver, jeg fik. I dag oplever jeg ikke rigtig noget decideret “svært”.

Anne: At alle steder man går hen, ønsker folk god jul til hinanden – det elsker jeg, Det er så hyggeligt. Plus: Det er, som om det er lidt mere ok bare at ligge indenfor en hel dag og glo på en skærm.

Yasmeen: At det er mere acceptabelt med hule-hyggen.

Yasmeen: Kapitalismens megaunødvendige overforbrugskultur.

Anne: Udover familiedynamikker, så synes jeg som Yasmeen, at julen bringer en virkelig frygtelig forbrugskultur med sig. Vi lever i forvejen i en del af verden, hvor at forbrugskulturen giver nogle virkelig slemme konsekvenser for eksempelvis klimaet.

Og det er, som om alle glemmer det. For der er åbenbart en konsensus om, at jo flere og jo dyrere gaver du giver dine børn, jo mere viser du, at du elsker dem. Det kan jeg godt have det lidt svært med. Måske fordi at jeg selv er barn af det og nu er blevet voksen og kan se, at det altså ikke hænger sammen.

Anne: Hmm. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg en dag ikke holder jul mere. Men jeg kan også godt se mig selv invitere alle mine venner til en kæmpe julefest. Jeg tror ikke, julen er forældet. Jeg tror måske bare, at den skal redefineres ligesom så mange andre ting. Det er lidt, som om den ikke passer ind i den retning, vores samfund bevæger sig. Julen er bare ikke altid så woke.

Yasmeen: Ja, ligesom mange andre traditioner kunne julen godt trænge til en opdatering. Men det er op til den enkelte husstand at vurdere. Vores generation har nok mere at sige til det, end de ældre generationer har.

Anne: Mad. Jeg elsker også bare mad. Og der er meget mere samvær i madlavning, spisning og opvask, end der er i at åbne en gave, jeg selv har bedt om.

Yasmeen: Maden. Som Anne nævner er processen bag maden – at handle ind, tilberede, spise og rydde op – langt mere hyggelig og jule-agtig end processen bag julegaverne.

Anne: Musikken! Særligt hvis det er Justin Bieber-albummet.

Yasmeen: Musikken. Men elsker også julelys i gaderne, åh.

Anne: Til for at blive brudt. Ej, der findes en masse traditioner, som er megadejlige og med til at skabe en helt vildt skøn stemning. Jeg gad bare godt, at verden ikke gik under, hvis man lavede lidt om i det.

Yasmeen: Fjollede men hyggelige.

Anne: Palmesøndag, faktisk. Det er nok også en af mine bedste juleminder. Min skønne barndomsveninde fattede ret hurtigt, da vi var børn, at julen ikke lige er min ting. Så hun foreslog at palmesøndag skulle blive vores ting.

Så hver palmesøndag hænger vi enten ud eller ringes ved og ønsker hinanden glædelig palmesøndag. Hun elsker også traditioner. Jeg tror, hun lidt prøver at få mig til at se, at så slemme er de der traditioner heller ikke. Det er jeg meget taknemmelig for. Elsker veninder.

Yasmeen: Bring back store bededag.