Vi elsker naturen. Men ikke på naturens præmisser

04. maj 2022

Er det muligt at tilsidesætte vores disneyficerede syn på dyr og lade naturens circle of life ændre kurs for biodiversitet og miljø? Ida har stillet de svære spørgsmål og undersøgt menneskets forhold til de moralske dilemmaer, den vilde natur fører med sig. 

Foto af Hannah Miller

Hvis alle mennesker i verden levede, som vi gør i Danmark, ville vi have opbrugt jordens ressourcer for 2022 den 28. marts. Det gør vi alle heldigvis ikke, men desværre vil dagen alligevel komme i det indeværende år, hvor vi har brugt ressourcerne for fremtidige år – og generationer.

Det kan umuligt være gået nogens næse forbi, at vores forhold til jorden og naturen er kommet i… ubalance. Tag ikke fejl – vi elsker natur – bare ikke på naturens præmisser. Vi elsker at løbe, cykle og følge vilde dyr. Vi elsker bare ikke at cykle på upraktiske cykelstier, som punkterer vores dæk, eller se udsultede og aggressive heste.

Foto af Hannah Miller

Specielt sidstnævnte debat fik skrevet sig selv ind i danmarkshistorien, da regeringen i 2020 indgik en aftale med støttepartierne om at opsætte 10 nye naturnationalparker, hvor naturen i højere grad får lov til at udvikle sig på naturlige præmisser’. Almindingen, Fussingø og Kompedal var blandt de heldige, som ville få småsøer, vandhuller, uberørt skov og græssende dyr. Projektets kerne er at lade naturen være natur på sine egne præmisser: ingen menneskelig regulering, ingen fældning af træer og ingen fodring. 

Men bedst som vi troede, at Danmark blot var et yndigt land, så kom Facebook. 

“Også sidste år gik der på arealerne på Molslaboratoriet usle og magre dyr rundt, som alle tilknyttede myndighedspersoner svigtede.

Ligeledes bringes igen en udtalelse fra tidligere ansat ved Ree Park, som vi agter at indkalde som vidne i sagen, hvis sagen om fodringer, æbler mm. indbringes for de danske domstole til afprøvning principielt….

Dyrene var så ringe i 2020, at Ree Park IKKE ønsker modtage flere dyr fra Molslaboratoriet, da dyrene simpelthen er for ringe, når de fjernes fra arealerne på Molslaboratoriet.

Sådan lyder et opslag på Facebookgruppen Stop indhegning i kommende National Parker NNP for dyrenes skyld. Budskabet er ikke til at tage fejl af: Dyrene sulter, og det er uacceptabelt. Der er endda blevet oprettet grupper, hvis eneste formål er at organisere fodring af de vilde dyr.

Naturens delikate økosystemer har fået meget opmærksomhed de seneste år – med god grund. Naturen er nemlig en circle of life, og med mangfoldigheden af husdyr er det svært ikke at disneyficere tidligere vilde dyr som heste. Men med hestenes velfærd i sigte forskyder vi naturens økosystem, og selve projektet bliver derfor kompromitteret. Selv vi mennesker, som er fødekædens toppredator, har med fødevareindustrien blandet os i det naturlige økosystem. Vi har jo faktisk meldt os ud af det gamle og i stedet skabt et nyt økosystem… som passer bedre til vores stillesiddende quick-fix hverdag.  

Foto af Hannah Miller

Desværre er det Oehlenschlägerske danske naturlandskab ikke helt så idyllisk som lovet, og vores morale kan ikke klare det. Men hvis vores foretrukne tilgang udsulter naturen, og vi ikke kan overlade den naturlige cyklus til sig selv, er det så vores morale, vi skal gå på kompromis med, eller er det naturens?

Det er ikke lang tid siden, at Dansk Naturfredningsforening udgav resultaterne af en undersøgelse, der fortalte, at kun 29% af børn kommer ud i naturen i hverdagene. Det er halvdelen af deres bedsteforældre. Vi omgiver os altså mindre og mindre med natur, og det er i takt med, at vi kræver mere. På hvilket grundlag har vi overhovedet ret til at bestemme over naturen?

Foto af Hannah Miller

Der er mange grunde til at manipulere med naturen, og med teknologiens fremskridt er det også mere udbredt. Vi skærmer os for sygdomme, børnedødeligstallet er styrtdykket, og dyrearter er blevet reddet fra at uddø. I skrivende stund er amor på besøg hos pandaerne i København Zoo. Mange dyrearter har forladt jordens overflade af naturlige grunde, men endnu flere er døde af de forandringer, som vi mennesker har skabt i deres økosystem. Det er vores handlinger, som har hjulpet klimakrisen og den manglede biodiversitet på vej. Men på samme tid kan man argumentere for, at antallet af pandaer nu er stigende på grund af menneskene. Formentligt ville pandaerne have været uddøde nu, hvis det ikke var for menneskes indblanding.

Hvis man før snakkede om at lade naturen være, så kan man i dag snakke om, om det er for sent at lade naturen være?

Vi har både for meget morale, og derfor blander vi os. Men har vi også givet os selv et ansvar, som det formentlig ikke var meningen, at nogen andre end naturen skulle påtage sig. For hvem er mennesket overhovedet til at bestemme, at pandaer er mere værd end vilde heste?

I 2021 var Denmarks Overshoot Day den 26. marts. Det er to dage tidligere end i 2022. Jo, det går fremad, men det går langsomt. Vi er alle enige om, at natur, biodiversitet og klima skal prioriteres højere, men det er som tilskuerne til en fodboldkamp i Parken: Naturen og mennesket hepper på forskellige hold.

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her