Vi Unge: Fra menstruationsfrirum til perfekte piger

“Guide til prævention”, “Karolines historie – Jeg fik anoreksi”, “Test: Hvilken penalhustype er du?”, “Andreas Odbjerg, Anna Lin og andre kendte: De bedste råd jeg har fået”, “Må Kim K have cornrows?”, “Puttemiddage, nøgenbilleder, kærester og venskaber”

Disse underrubrikker møder mig, da jeg skimmer forsiden af det Vi Unge-blad, der udkom 1. oktober i år. Jeg køber det for 59,95 kroner i 7-Eleven efter at have haft svært ved at få øje på det blandt de andre magasiner på bladhylden. Jeg kigger efter en pastelfarvet forside prydet med en ung pige med langt, udslået hår, blussende kinder og lipgloss på læberne. I stedet finder jeg – under titlen Vi Unge – to unge danske skuespillere indrammet af grønt og rødt. Siden jeg sidst havde et Vi Unge-blad mellem hænderne, er den oprindelige håndskriftslignende font blevet udskiftet med en, der er nærmere Feminas og Elles end den i børnebøgerne om hesten, Sigge. Jeg åbner bladet og leder efter noget, jeg kan genkende. Jeg leder på samme måde, som jeg ville have gjort det for ti år siden. Efter det personlige, det seksuelle, det kropslige. Der, hvor jeg kan spejle mig. Og finder det.

Brevkassen: “Mine forældre skal skilles”, “Aldrig kysset”, “Min veninde er jaloux”, “Er jeg biseksuel?”. Pinlige historier: “En blodig første gang”, “Må jeg låne toilettet?”, “Mystiske pletter på tæppet”, “Det forkerte hul”. Godnathistorien.

Jeg bilder mig ind, at jeg ikke er den eneste, der med det samme slår op på netop de sider. Men har unges behov for spejling ændret sig gennem tiden? Hvilke sider slog unge i 80’erne op på? Hvad kunne bladet i 10’erne? Og lige så vigtigt: Hvad kunne det ikke? Hvordan er det lykkedes Vi Unge at være relevant for både Boomers, Millennials og Generation X, Y og Z? For at komme mastodonten, Vi Unge, lidt nærmere har jeg interviewet repræsentanter for tre generationer af bladets læsere.  

»At læse om at blive ældre, at blive teenager, at blive kønsmoden«

Kirsten, 55, psykoterapeut, opvokset på Vestegnen, mor til tre. Portræt af Sigrid Langgaard.

Kirsten læste Vi Unge i alderen 13 til 17 år. Det var i starten af 80’erne, og hendes mor købte bladene til hende i de måneder, de havde råd.

»Det var ikke hver måned, hun syntes, vi havde råd til det, fordi hun var alene med os på det tidspunkt. Så det var sådan en luksus-ting at få.«

Kirsten glædede sig til at hænge plakaterne fra bladet op på sit værelse i deres sommerhus, hvor hun ofte læste bladene. Her havde hun mere privatliv end derhjemme, hvor hendes lillebror kunne finde på at forstyrre. Værelsets vægge i sommerhuset var plastret til med plakater af Boy George, Michael Jackson, Kim Wilde og Tom Cruise. Hun gemte bladene et helt specielt sted inde under sin seng. Det var hendes blade.

Forsiden af et Vi Unge blad fra 1984. ©Vi Unge

»Jeg glædede mig til at læse om nogle ting, jeg ikke kunne snakke med min mor og bonusfar om. At læse om at blive ældre, at blive teenager, at blive kønsmoden, om drenge og om hvordan man som pige kunne passe på sig selv, sin krop og sit udseende.«

Mange af disse tanker fik hun kun rum for, når hun bladrede igennem Vi Unge. Hun læste bladet for sig selv på værelset og snakkede ikke med nogen om de problematikker, der optog hende. Heller ikke ovre i skolen. Da hun selv og hendes veninder fik bryster eller menstruation, var det ikke noget, de satte ord på. Heller ikke overfor hinanden.

»Det var forbundet med en utryghed og en lille smule skam.«

Kirsten forklarer, at snak om menstruation blev grinet af og lavet sjov med, frem for at blive mødt med en interesseret, nysgerrig eller omsorgsfuld tilgang. Vi Unges frie snak om menstruation og kroppe under ombygning gjorde stort indtryk på hende. Indtryk, hun har taget med sig videre.

»Jeg kan huske, at jeg tænkte: Hvis jeg nogensinde får en pige, så skal det være noget, vi skal tale om helt frit.«

Hun har prøvet at få sin 13-årige datter til at læse Vi Unge, men uden succes. Hun får prompte svaret: »Ej mor, det sidder jeg altså bare og snakker med mine veninder om.«

»Det var min søsters blade, jeg læste«

Malene, 29, pædagog, opvokset i Vejle. Portræt af Sigrid Langgaard.

Det er 18 år siden, Malene læste Vi Unge. Hun var selv i de tidlige pre-teen år og læste sin fem år ældre storesøsters blade. 

»Det, der gjorde mest indtryk på mig, var brevkassesiderne, som var supersjove at læse – også fordi der var mange ting, jeg ikke vidste dengang.«

I brevkassen læste hun kærligheds- og sexrelaterede dilemmaer fra andre læsere. Her blev der stillet spørgsmål, hvis svar endnu ikke var aktuelle for 11-årige Malene, men som var både spændende, lærerige og fascinerende. 

»Jeg syntes, det hele ramte,« siger Malene og husker også tilbage på typetests, plakater og idoldyrkelse.

Forsiden af et Vi Unge blad fra 2004. ©Vi Unge

»Det var emner, der lå lidt fremme i tiden for mig, for det var min søsters blade, jeg læste. Men jeg var meget interesseret i alt, der havde med teenagelivet at gøre.«

I dag ved hendes storesøster stadig ikke, at Malene læste i hendes Vi Unge blade for at få et smugkig ind i teenagelivet. Vi Unge udkom dengang ikke kun som et månedligt magasin, men også som skolekalender. En lille bog med med måneds-, uge- og dagsoptegnelser, venne- og dagbogssider samt tests, som 13-årige Malene udfyldte. Hun har stadig en årskalender fra 2005/06, som nu er et vindue til fortiden. Et stilleben af den pige, der stjal sin søsters blade og læste dem i smug. 

»På forsiden var der idealet for den perfekte Vi Unge-læser«

Viola, 17, 2.g på Det Frie Gymnasium, opvokset på Frederiksberg. Portræt af Sigrid Langgaard.

Viola forbinder Vi Unge med ferie og sommerhus. Hun husker at plage sin mor om at købe bladet hos den lille købmand, når hun i ferierne var med hende nede at handle. Hun læste bladet i alderen ni til 11 år. Mens vi snakker, bladrer hun i udgaven fra oktober 2022. Et blad, som i den grad har undergået en stor forandring, siden Viola læste bladet sidst. Vi Unge blev relanceret i maj 2021, efter den nye chefredaktør, Nikita Andersen, trådte til. Viola kigger på den nye forside og beskriver den som langt mere »moderne og woke.«

»På forsiden var der dengang idealet for den perfekte Vi Unge-læser«, siger hun og mindes, hvordan forsiden så ud, da hun læste bladet for ca. otte år siden. Dengang var der på forsiden en ung pige i målgruppens alder, der smilede og poserede efter en makeover. Et interview og hendes før- og efterbilleder kunne man finde på en af bladets første sider.

Forsiden af et Vi Unge blad fra 2020 – et par år efter Viola læste med. ©Vi Unge

»Jeg blev inspireret af artikler om unge piger, der delte deres diæt, fortalte om deres kærester og træningsvaner.« En tendens, der i dag er rykket ud af Vi Unge og over på TikTok under hashtags som #thatgirl og #cleangirl. Under disse tags poster unge kvinder videoer af et tilsyneladende perfekt og sundt liv i afdæmpede farver og uden et gram fedt på kroppen. Viola griner af sammenligningen og taler ikke ligefrem varmt om tendensen i de gamle Vi Unge-blade.

»Der var meget fokus på fx: Sådan scorer du en dreng, sådan tænker fyre og Hvordan udvider du din vennekreds?« Et fokus, hun i dag synes, er hverken inkluderende eller relevant.

Jeg læste engang selv i et Vi Unge-blad noget i retning af, at hvis en dreng er vild med dig, vil han ofte sætte sit hår og kigge sig i spejlet, når I er sammen. Og jeg kan huske, hvordan min krop summede efter at have set mit 5. klasses crush sætte sit hår foran en bilrude, inden vi skulle mødes ved min havelåge. Åh, hvilken fryd! Han er vild med mig! De satte sig i mig; de ord. De lovede mig noget om fremtiden. Et løfte, jeg ikke genkender i dag, men som jeg dengang slugte råt. Og noget, som Vi Unge også siden har ændret stilling til. 

Udgangspunktet for ethvert sundt forhold er, at parret over tid kan udvikle sig sammen. Det gælder også for det 64 år lange forhold mellem Vi Unge og de unge. Begge har hver især udviklet sig, fulgt med tiden og skabt plads til hinanden. De unge tager bladets ord alvorligt og læner sig op ad dem. Imens giver Vi Unge plads til de unges skiftende interesser, bekymringer og kritik. De lytter til hinanden, og selvom bladet ikke vil udkomme fysisk længere, fortsætter forholdet online. 

Længe leve ungdommen og pas godt på hinanden, I to.

Den sidste fysiske udgave af Vi Unge udkommer d. 27. december. Du kan fortsat læse med online på viunge.dk.