Ville skralder det meste af sin mad. Jeg tog med ud på skraldetur for at lære, hvordan man gør

Jeg går til kor med Ville (de/dem), og en aften, da koret drikker en øl sammen efter øver, falder vi i snak. Det viser sig, at Ville skralder det meste af sin mad, og vi får hurtigt arrangeret, at jeg skal med på skraldetur.

En mandag i august skal det være. Ville har instrueret mig i at tage et par poser med til maden, men udover det ved jeg ikke helt, hvad det er, jeg går ind til. Skal jeg tage handsker med? Håndsprit? Tøj, der gerne må blive beskidt?

Jeg ender med at trække i nogle slidte jeans og cykler derefter forventningsfuld mod Føtex City på Islands Brygge, som er det første stop på turen.

Ville møder mig foran butikken, og vi går om mod butikkens baggård. Der står de, to sorte plastikcontainere med ordene “madaffald” på. Så er det bare at lukke låget op. Det føles for nemt, næsten ulovligt, men det er det faktisk ikke.

Justitsministeriet oplyser i en artikel til Politiken, at det ikke er ulovligt at skralde, så længe skraldecontainerne er ulåste og står på ulåst grund. Det er til gengæld ulovligt at bryde skraldecontainere op, bryde ind på låste områder eller på anden måde gøre skade på skraldecontainerne eller supermarkedernes grund.

En særlig varm og gæret lugt slår imod mig, da vi åbner containeren, og et par fluer sværmer op og ud i luften. Containeren er næsten tom, men på bunden ligger nogle flutes i plastikindpakning, en pose kartofler og nogle bakker med blåbær og hindbær.

“Det her brød ser meget lækkert ud”, siger Ville og rækker mig det, og jeg må give dem ret.

Brødet ligner noget, der kunne have ligget inde i butikken, og holdbarhedsdatoen er om et par dage, så det er fint at spise, forklarer Ville mig.

“Men hvis der havde ligget en masse af de samme brød hernede, og de alle havde frist om to uger, så er der nok et eller andet galt med brødet, andet end at det bare er lidt gammelt.”.

Det, Ville hentyder til, er at varer nogle gange bliver tilbagekaldt, fx hvis der har været en alvorlig fejl i produktionen, og de varer skal man holde sig fra. Man kan kende tilbagekaldte varer på, at der er mange af dem, og at deres holdbarhedsdato ikke er blevet overskredet endnu.

Kartoflerne er fedtet ind i noget rødt, sandsynligvis bær-mos, og jeg tørrer dem af med en vådserviet. Dem har Ville anskaffet sig til de større skraldeture, det vil sige der hvor de tager ud og leder hos mange forskellige supermarkeder.

Smart, tænker jeg, og tørrer taknemmeligt bærmoset af mine hænder. Kartoflerne er grønne, og ingen af os har lyst til bærrene (jeg kan ikke helt abstrahere fra, at par af dem er mugne), så vi tager videre fra fra Drechselsgade med et surdejsflute hver.

“Det var fint nok, dette her – der var noget, vi kunne bruge. Det er der ikke altid”, siger Ville.

På vej ud af baggården går vi forbi en spand med blomsterbuketter, der tydeligvis også alle skal smides ud. Jeg snupper en smørgul buket og mærker min begejstring for at skralde stige et par grader.

Vi cykler videre ned ad gaden til en Netto-butik, men da vi svinger forbi baggården, er porten lukket til med metaltremmer. Øv. På det næste stop, Rema 1000 ved Islands Brygge, er affaldscontainerne på samme måde låst af.

Ved Netto på Teglholmen er der heldigvis jackpot – ingen låste døre. Her går vi ind i et slags lagerrum, som står åbent ud mod baggården, og får med nød og næppe åbnet containerne med mad, der er så fyldte, at vi næsten ikke kan komme til. I dybet spotter jeg adskillige måltidssalater og færdigretter.

Denne her container giver virkelig et billede af det helt absurde fødevarespild, der er i Danmark og mange andre lande. Her ligger mad nok til at mætte mange munde, men fordi maden er et par dage for gammelt, er det hele havnet i skraldespanden.

Mens vi står og roder, kommer en ungarbejder ud på trappen bag os for at smide noget pap ud. Vi siger ikke noget til hinanden: de lader ikke til at være generet af, at vi er der, og vi fortsætter vores roderi.

Ville finder en pakke peberfrugter på gulvet, og jeg snupper en pose kartofler, der denne gang ikke er grønne, og en net med lime, hvor kun den ene ud af tre er brun.

Efter et par stop mere er vores Tour-de-skraldning slut.
Min fangst på dagens tur bliver: et surdejsflute, en pose kartofler, en pose revede gulerødder, en buket blomster og tre limes. Ville har også fundet et par ting, men er måske mere beskeden, fordi de har andre skraldeture at sammenligne med. Jeg beder dem om at fortælle mig om deres bedste oplevelse med et skralde.

“Det var en dag i sidste sommer. Mine venner og jeg var først ovre i en eller anden Rema, og så kom vi tilbage her (til 365 Mozartsvej, red.). Og det var bare en overflod! Det var ret vildt. Der var en hel container fyldt med Bugles.

Så jeg havde Bugles med til alle arrangementer i et halvt år! Der var æg, grøntsager, mysli, helt vildt mange mandler, chokolade med mint – så lækkert -, kammerjunker, porrer, kartofler, en ananas, ærter, tomater. Vores gæt er at de har haft en dag, hvor de har ryddet ud i hele butikken.”

Er du nogensinde blevet syg af at skralde?

Jeg havde taget en pakke revet mozzarella i vinter, hvor jeg havde smagt på det og syntes det smagte fint nok. Men så havde jeg lavet en ret med det, hvor jeg havde spist det, og var sådan: det er altså et eller andet mærkeligt over det. Jeg fik det ikke dårligt… men jeg troede lige jeg skulle få det dårligt. Man skal lige bruge sine sanser.

Hvordan plejer folk at reagere når du siger du skralder?

Det kommer an på, hvem det er. Folk på min egen alder her i København synes jo bare det er fedt – og de har sikkert allerede hørt om andre der skralder. Hele min familie er jo fra Jylland, størstedelen fra Nordjylland, og de er lidt mere sådan: nåh, okay. Men der er ingen dårlige reaktioner – de gør det bare ikke selv.

Hvorfor tror du alligevel der er forholdsvis få der gør det?

Inden i København er det fordi man ikke rigtigt kan skralde (fordi områderne ofte er låst af, red.). Rigtig mange tror det er ulovligt. Det er faktisk oftest den reaktion jeg får – folk der spørger om det er ulovligt, eller tror, at det er.

Og så kunne der jo godt være noget stigma omkring det. At enten er det kun hjemløse, der gør det, eller også at er det ulækkert. Jeg tror for eksempel mine forældre ville have det stramt med at blive spottet bag Superbrugsen i Silkeborg.

Jeg har haft en oplevelse på et tidspunkt, hvor jeg stod og skraldede ved en Netto, hvor der så kom en mand og tilbød mig 200 kroner i kontanter. Og da jeg så spurgte ham hvorfor, sagde han: fordi du har brug for det. Hvor jeg var sådan: nej. Det har jeg altså ikke. Det var virkelig sødt af ham, men jeg har bare ikke brug for de penge.

Sidste spørgsmål – hvor mange penge bruger du typisk på mad?

I januar og februar havde jeg brugt under 2000, nok inklusive fastfood. Men det er ikke hver måned det lykkes. Der er nok også måneder hvor jeg har brugt mindre.

Da jeg kommer hjem igen, lægger jeg hele min fangst ind i grøntsagsskuffen i mit køleskab og tænker, at jeg vil bruge varerne senere. Men efter en travl uge på arbejdet, hvor jeg ikke har orket at lave aftensmad, er tingene blevet endnu ældre, og jeg beslutter mig for at smide dem ud.

Det føles antiklimatisk, men jeg må også indrømme over for mig selv, at tanken om, at tingene havde ligget i en varm affaldscontainer på en sommerdag, var afskrækkende. Selvom Ville aldrig er blevet syg, så er og forbliver jeg mere bakterieforskrækket omkring mad end dem. Måske er jeg mere modig næste gang, tænker jeg, da jeg lukker affaldsskakten i, og sender maden tilbage, hvor den kom fra – skraldespanden.

Ni gode råd til at skralde:

1. Brug altid dine sanser – hvis maden smager og lugter off, er det en god idé at smide den ud den.
2. Mug er ikke nødvendigvis et problem. Hvis fx dele af frugter eller grøntsager er mugne, plejer det at gå fint at skære den del fra. Hvis bagværk er muggent, bør man dog smide det ud.
3. Hvis du vil være sikker på at undgå madforgiftning – så undgå kød og mejeriprodukter. Især kød bør man være meget påpasselig med.
4. Bakeoff-produkter smides typisk ud hver dag og samlet i en plastikpose, så her kan man finde en masse godt! Fordi det er blevet bagt, er det ikke lige så følsomt overfor bakterier og råd.
5. Tag ikke mere mad med, end du selv har tænkt dig at spise. Så efterlader du noget til andre skraldere og hjemløse.
6. Hvis du er meget bange for bakterier og mug, er tørvarer som fx chips, nødder, slik og chokolade være en god idé at lede efter. Vær dog obs. på mel, da der nogle gange kan være kommet larver i melet.
7. Hvis du finder et stort parti kasserede varer, hvor du ikke umiddelbart kan se, hvorfor varerne er blevet smidt ud (de er ikke mugne/dårlige, eller de har ikke overskredet deres holdbarhedsdato endnu), så er varerne nok blevet tilbagekaldt. Det kan fx være fordi der er fundet salmonella, glasskår eller andre ting i andre partier af varen, og fødevaresikkerheden derfor ikke kan garanteres. De varer bør du undgå, også selvom de ser helt fine ud.
8. Plastikhandsker, vådservietter og plastikposer gør oplevelsen mere renlig!
9. Vær opmærksom på, at skraldning er på eget ansvar. Fødevarestyrelsen fraråder bl.a. skraldning, fordi fødevaresikkerheden ikke kan garanteres. På den anden side er maden ofte fin, og du kan få en masse gode og billige måltider ud af det. Har du modet på det, så kast dig ud i det!

Tekst: Mia Dellwik
Visuelt: Ragnhild Lassen
Redaktør: Kamille Agerley