Den lange sæson, del 2
I disse digte kræser Marcus for det hverdagslige ved sommeren og omfavner pladsen til eftertanke. Med skæv visdom og sanseligt billedsprog indkapsler han sommer-stemningen i to indlæg. Du kan læse del 1 her.
du har stillet vasen med ansigtet tilbage
på den ene højtaler
fyldt af grene med hvide pletvise dun
jeg ved desværre ikke hvad de kaldes
men uanset hvad
er jeg glad for at den står der igen
jeg kommer hjem fra endnu et skyl
længslen efter de sibiriske skove
kunne man mon dog bo der
får hold i nakken
*
klokken bliver voksen i blød belysning
mon man skulle hoppe i sleven
og så videre
*
fuglene synger
liderligt jo egentlig
måske det er solsortene
så pludseligt man kunne være i sommerhus
jeg prøver at sprænge skyerne
med hænderne
og tager en snus da det mislykkes
vandet erstattes af hvedeøl
med citrus og kardemomme
den sidder ikke helt i skabet
*
vi kører rundt på djursland en morgen
i bil som psykopater
skyerne er lyslilla og fyldt med
hvad er det nu
hjemmebrygget hyldeblomst cider
som vi drikker den eftermiddag
nede på x
sammen med et godt hold
*
juli finder sig til rette
dagene går frem og tilbage til sommerhuset
hvis jeg vidste noget om naturen
ville jeg skrive om det
om alle blomsterne der vinker
hvem de er
men vi kører bare forbi
*
nu den dovne lyse melodi
på en synth garanteret
koklokker
og kanelsnurrer i fryseren derhjemme
alle dage holder øje med dig
jeg har det for vildt
og dog det langsomme hjerte
der slår i træerne
nu kommer tårerne helt nøgne
og glimter i solens skank
græsset hvisler
og koret begynder
Hvad tænker du?