Michael Frederiksen

Tekstredaktør

Jeg er 23 somre og bosat i Odense, hvor jeg læser til kandidat i Dansk på SDU. Jeg er ordkløver, sprogpedant, kommaknepper på fuld tid - som korrekturlæser holder jeg aldrig fri, men sidder altid parat med min røde tusch. En gammel sjæl i en ung mands krop. Siges det. Selv tror jeg ikke på reinkarnation. Når jeg ikke studerer eller arbejder, holder jeg bl.a. af at gå endeløse ture og (gen)opdage ukendte steder i min ellers velkendte by, gerne med podcasts eller musik (som jeg mimer til, hvis der er folk i nærheden, og synger med på, hvis jeg er alene) i ørerne. Eller at læse bøger og se film, hvis de henholdsvis er under 200 sider og 90 min, mere holder jeg ikke til. Desuden har jeg en forkærlighed for så godt som alt norsk – sproget, litteraturen, kulturen, naturen ¬– og drømmer om én dag at blive oversætter af norsk litteratur. Og forfatter.

Psst!
Læs mere her