Poesien til dit liv – Når du skal være en vinder

Eksamenstiden har ramt mig. Jeg har, som altid, nervøsiteten, præstationsangsten og følelsen af at være dummere, mere utjekket og mere fortabt end alle de andre. Det er de værste følelser. Der er en lille dæmon, der kommer frem og beslutter sig for at overbevise mig om, at lige pludselig kan og ved jeg ingenting.
Der er mange måder at forsøge at arbejde med de følelser på. F.eks. god forberedelse, snakke med dem, man elsker, meditation, god musik. Der kommer også altid de velmenende, men lidt hule ord som ”det skal nok gå”, ”du klarer den helt sikkert fint”, som sjældent formår at få den lille dæmon til at tie stille.
Dette indlæg vil være mit bud på et poetisk kampråb, til når du skal klare dig i gennem noget. Når du skal bevise dit værd, og alt, hvad du kan. Når du skal være en vinder! Det kan være til eksamen, til sport, i en diskussion, hvor du skal stå op for din holdning, eller når du ”bare” skal stå ved dig selv og føle dig stærk. Altså poetisk power.

Derfor starter jeg med et digt, der kort og godt hedder ”Power”. Det er skrevet af Søren Ulrik Thomsen og udkom i en digtsamling, der hedder Ukendt under den samme måne – virkelig en flot titel, synes jeg.
“Power” lyder sådan her:

Power
Maven en bro af muskler
hvor kommer lyset fra
holder døden i sin hede hånd
ørene hovedets lådne smykker
kærlighed et slag præcist og hårdt
åben og smattet hængende sort
tungen skinner mellem tænderne
tungen er kødfuld
tungen er fed
falder i dybeste søvn midt på gaden
uskadt over boulevarden
lysvågen i drømmenes nåleskov
buttede fødder
hvor kommer lyset fra
power
udefra indefra
power
indefra udefra
hvor kommer stormen fra

Der er nogle ret dystre billeder i digtet, døden bliver holdt i hånden, og kærligheden er et hårdt slag. Men det er, som om der er et lys, en kraft, som jeget ikke helt ved, hvor kommer fra, men det er der alligevel, får fx jeget uskadt over boulevarden og går igen gennem digtet som, ja, et lys i mørket. I slutningen af digtet bliver kraften, poweren, også en indre kraft, jeget opdager måske, at kraft også ligeså godt kan komme indefra som udefra, ligesom stormen, al det turbulente, også kan komme indefra og udefra.

At være en vinder har selvfølgelig også tit noget med sport at gøre. Og jeg er nødt til at sige det, det er ret svært at finde digte om sport. Men der er en dansk digter, der er helt oplagt: Maria Gerhardt, tidligere også kendt som DJ Djuna Barnes, der døde alt, alt for tidligt sidste år. Hun har faktisk skrevet en digtsamling, der handler meget om sport. Den hedder Amagermesteren og er fra 2015.
Jeg har valgt et digt, der ikke foregår direkte på en sportsbane, men det viser virkelig fint den selvtillid, man kan føle som barn, hvor man kan føle sig helt uovervindelig, når man danser rundt på stuegulvet.

Jeg er knap seks
da jeg opdager
mine egne evner
spørg mig ikke
hvorfor jeg kan flyve
det kan jeg bare
hvis drømmen er præcis nok
hvad hedder sangen
hvor hun træner derhjemme
inden det store bal
hun flimrer rundt og rundt
det violette lyes
Purple Rain
en piruette
et fald
så langt øjet rækker

Jeg synes digtet viser den barnlige vinderfølelse på en sjov og fin måde, altså ”spørg mig ikke/hvorfor jeg kan flyve/det kan jeg bare”. Det motto kunne man godt tage på sig og gå ud i livet med.

Til sidst har jeg fundet et digt om vindere og om selv at være den bedste og hårdeste vinder. Det er digteren Ursula Andkjær Olsen, der har skrevet ‘blandt alle vinderne’:

blandt alle vinderne
den blinde vinder
den glade vinder
den smukke vinder
den dumme vinder
den onde vinder
den lallende vinder
den sindssyge vinder
den selvtilfredse vinder
blandt alle tiden vindere
er jeg den hårde

Det er virkelig godt og vigtigt at tale sig selv op ind i mellem, at sige højt til sig selv, at man er en vinder, at man har power, at man kan flyve. Flyve henover eksaminerne, den svære diskussion, den lange hårde dag på arbejdet eller bare en tid, hvor man tvivler på sine egne evner. Derfor håber jeg de tre digte har kunnet tilføre dig nogle poetiske sommer-superkræfter.