Anna Stevens

Ninna Jalog

SEINblik

27. marts 2022

Nyhedsredaktionen har udvalgt 3-6 historier fra ind- og udland, som er relevante og aktuelle for dig og din hverdag. I dag kan du bl.a. læse om TikTok-krigen samt den nye aftale om udflytningen af videregående uddannelser.

TikTok-krig og Putins SoMe-censur

Mandag den 21. marts blev Facebook og Instagram officielt forbudt i Rusland. Begge har været blokeret siden starten af marts, da Facebook lagde begrænsninger på adgangen til russiske statsmedier (læs mere her). I mandags dømte den russiske domstol Meta’s to tjenester skyldig i “ekstremistisk aktivitet” og gjorde medierne officielt ulovlige.

Forbuddet betyder, at man ikke må benytte eller reklamere for de to sociale medier – et visitkort med en Facebook-side kan udløse en fængselsdom på 15 dage. Den eneste af Metas tjenester, som ikke inkluderes i forbuddet, er WhatsApp. Tjenesten har 84 millioner russiske brugere og bruges primært til at kommunikere internt – ikke til deling af “fake news” om den russiske invasion, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, mener de øvrige tjenester bliver brugt til.

Dommen kommer efter, Meta godkendte, at deres brugere i Ukraine, Polen og Rusland gerne måtte opfordre til vold mod russere og russiske soldater, når det handler om invasionen af Ukraine. Meta har ellers stramme regler om hadtale, men deres internationale direktør, Nick Clegg, udtalte på Twitter, at ophævelsen er “en midlertidig beslutning taget i en ektraordinær situation”. Han understreger dog, at Meta tager kraftig afstand mod angreb på civile russere og “russofobi”, som de russiske myndigheder ellers har beskyldt tech-giganten for. En udtalelse, som nogle ville mene ikke helt harmonerer med handlingen.

Russerne har dog fundet veje til at snyde sig uden om Putins censur, primært ved hjælp af en VPN (Virtual Private Network). En “tunnel” fra ét netværk til et andet, hvor man kan undgå geografiske begrænsninger. De største VPN-udbydere i verden har berettet om en stigning i salget af VPN’er i Rusland på 3.500 procent den seneste måned, hvilket må siges at være en direkte beretning om russernes desperation og modvilje mod Putins forbud.

Udover Putins egen censur har tech-giganterne også selv fiflet med deres indhold. TikTok har fjernet al russisk indhold på deres platform og lukket for livestreaming samt muligheden for at uploade nye videoer i Rusland. Ændringen kommer efter “fake news”-loven, der truer med op til 15 års fængsel, hvis man spreder de såkaldte ‘falske’ nyheder om det russiske militær. Tiltagene er altså for brugernes og de ansattes egen sikkerheds skyld.

TikTok i Ukraine bliver modsætningsvist brugt aktivt af befolkningen til at skildre krigen for resten af verden – Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har endda personligt opfordret tiktokkere til at hjælpe med at vise, hvad der i virkeligheden sker i Ukraine. Den amerikanske præsident, Joe Biden, har ligeledes inviteret en række tiktokkere til et Zoom-opkald for at snakke med dem om TikToks (og deres) rolle under den russiske invasion. Flere nyhedsmedier kalder dette verdens første TikTok-krig.

De danske Oscars-stjerneskud og et mere mangfoldigt Academy Awards

I aften løber den 94. Oscar-uddeling af stablen – og igen i år med flotte danske nomineringer:

Jonas Poher Rasmussens Flugt er nomineret i kategorierne Bedste Internationale Film, Bedste Dokumentar og Bedste Animerede Film.
Martin Strange Hansens On My Mind er nomineret i kategorien Bedste Kortfilm.
Dan Laustsen er nomineret til Bedste Fotografering for sit arbejde på filmen Nightmare Alley.

Særligt Jonas Poher Rasmussen er Danmarks stjernehåb med den første danske film nogensinde til at blive nomineret til tre statuetter. I Flugt får vi Amins historie om de traumatiske oplevelser, der har fulgt med at flygte fra Afghanistan, og som har præget ham som voksen. Med en sejr til aftenens award-show vil Jonas Poher Rasmussen følge i fodsporene på de tidligere danske Oscar-vindere, der blandt andet tæller Bille August for Pelle Erobreren (1989), Susanne Bier for Hævnen (2011) og Thomas Vinterberg for Druk (2021), alle i kategorien Bedste Internationale Film.

De traditionsrige Academy Awards har de seneste år været udsat for kritik for det manglende fokus på mangfoldighed ved de årlige Oscars-shows. Akademiet bag har været skydeskive for den manglende diversitet både foran og bag kameraet. Hashtags som #Oscarssowhite har flere gange trendet på de sociale medier, da der af flere omgange f.eks. udelukkende har været hvide mænd og kvinder nomineret til bedste hoved- og birolle. I 2015 var 92% af de mest succesfulde filminstruktører mænd, og 86% af de bedst sælgende film havde hvide skuespillere i hovedrollerne – nogle statistikker industrien nu vil forsøge at ændre.

The Academy of Motion Pictures Arts and Sciences, der præsenterer The Oscars, har nu indført en række nye målsætninger og krav blandt de nominerede film. Fra 2024 skal selskaberne overholde såkaldte inklusionstiltag, hvis de vil i betragtning til en nominering i hovedkategorien “Bedste Film”. Kravene inddeles i en række underkategorier, hvoraf minimum to ud af fire skal overholdes. Juryen skal altså bedømme filmene ud fra fire kriterier.

Hvor mange minoriteter, der er repræsenteret på skærmen, i filmstudiet, blandt filmholdet og i den efterfølgende produktion og udgivelse. Hvis en film f.eks. skal leve op til det første kriterium, minoriteter på skærmen, skal filmens hovedrolle – eller en ledende birolle – samt 30% af filmens øvrige cast være besat af en “underrepræsenteret etnisk eller racialiseret” gruppe. Det inkluderer kvinder, LGBT+-personer, sorte og brune skuespillere eller personer med handicap.

For to år siden vandt den sydkoreanske film “Parasite” fire af de største priser, som den første fremmedsprogede film nogensinde: et symbol på et længe ventet skift i den white-dominated branche.

2.400 studiepladser flyttes ud fra de fire største byer i Danmark

Siden januar 2022 har partierne forhandlet om at give uddannelsesmuligheder i hele landet. Aftalen er nu på plads, og inden længe kan du både blive socialrådgiver i Hjørring, dyrlæge i Foulum, datamatiker i Tønder, lærer i Svendborg og arkitekt i Kalundborg.

Uddannelsesinstitutionerne er selv kommet med et bud på, hvordan udflytningen kunne se ud. Sidste sommer efterspurgte et bredt flertal nemlig en løsning på, at faldende ungdomsårgange ville have indvirkning på adgangskrav og ville komme til at presse videregående uddannelsesinstitutioner beliggende uden for storbyerne. I aftalen er der også blevet taget højde for efterspørgsel af bl.a. arbejdskraft og beskæftigelse.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen udtaler til DR: “Vi skal sørge for gode muligheder for unge til gavn for dem selv, men også borgere, virksomheder og lokalsamfundet”.

Ikke alle er dog lige optimistiske for aftalen. Danske Studerendes Fællesråd skriver på deres Facebook, at aftalen er fuld af huller, men at aftalen “kun er halvt så dårlig som det oprindelige udspil, men regeringen savner blik for, at det er et langt sejt – og dyrt – træk at oprette uddannelsesmiljøer, som tiltrækker de unge.”

Aftalen er indgået af Regeringen, Venstre, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne. Der er i alt tale om 41 uddannelser, som i alt vil modtage 805 millioner kroner i ekstraordinære etableringsmidler.

Invasionen af Ukraine fylder en måned. Her er de vigtigste opdateringer fra denne uge

I mandags startede de første ukrainske børn på landets skoler. Børnene placeres i modtageklasser og kan starte skolegangen tidligere end andre flygtninge grundet særloven for de ukrainske flygtninge, som blev vedtaget i sidste uge.
Udlændinge- og Integrationsministeriet Mattias Tesfaye udtalte fredag på et pressemøde, at Danmark forbereder sig på at modtage 100.000 ukrainske flygtninge. 450 ukrainere havde i fredags fået godkendt midlertidig opholdstilladelse i Danmark.
Den Amerikanske præsident Joe Biden ankom fredag til Polen for at mødes med den polske præsident, Andrzej Duda og tale om den humanitære situation i landet. Biden har den seneste uges tid opholdt sig i Europa for at deltage i topmøder i Nato-, G7- og EU-regi.