SEINblik

17. april 2022

Nyhedsredaktionen har udvalgt 3-6 historier fra ind- og udland, som er relevante og aktuelle for dig og din hverdag. I dag kan du bl.a. læse om troens betydning i kriser og retssagen om Daniels Ryes fangevogter.

Foto af Anders Hedegaard

Var 2021 året for troens genopstandelse?

Folkeskolerne er lukkede, familien er samlet, og enhver busk glimter gult og grønt af harens gemte gaver. Påsken er over os. I årevis har disse dage givet os en ekstra håndfuld tid til familien og de overdådige påskemåltider, der følger. I år har vi endda kunne droppe invitationen til den ubudne gæst, corona, som de seneste år hver gang har fundet på en kreativ måde at snige sig med til middagen. 

Men selvom alle unge mennesker primært forbinder påske med fridage, æggemad og Disneys halvdårlige påskefilm, så handler påsken faktisk om kristendommen – til dem, der husker den gamle sag.

I 2016 førte Ateistisk Selskab deres ‘udmeldelse-på-ét-minut’-kampagne, der fik hele 25.000 danskere til at melde sig ud af folkekirken, hvilken stadigvæk er rekorden for fleste antal udmeldelser nogensinde. Men året 2021 bar også en rekord: med 8.961 antal udmeldelser er det det færreste antal siden 2007.

Graf fra Danmarks Statistik.

Uundgåeligt er det at lægge mærke til de store forandringer, der knytter sig til årene 2007 og 2021, som var årene for finans- og coronakriserne. Hvad det siger om sammenhængen mellem kriser og folkekirkens medlemmer er svært at svare på, men det pirrer den ældgamle teori om, at religion kan give et frirum til mennesker i kriser. 

Læs også I kriser blomstrer troen af Helene.

Ugen i Ukraine 

Torsdag: Russisk kronjuvel ‘Moskva’ synker
Da Rusland i 2014 annekterede Krim, var det blandt andet, fordi Krim var en central del af den maritime krigstaktik. Især flagskibet Moskva har sejlet de omkringliggende have tyndt. Men i torsdags var det slut: Moskva blev sænket. Ligesom alt andet information i krig er begrundelsen svær at finde. Ukraine mener at have sænket skibet i en missiludveksling, hvor Rusland selv påstår, at skibet gik til grunde, da en brand brød ud.

Uanset grunden, så er tabet af skibet ikke ubetydeligt for Rusland. Ifølge DR har Rusland ikke kapacitet til at fremstille et nyt skib, og desuden er Ruslands nationalfølelse svækket grundet skibets affektionsværdi. 

Torsdag: 50 dage siden krigens begyndelse
Torsdag d. 14 april kom endnu en af Zelenskijs berømte videoer ud. Men denne gang appellerede den ikke til Vestens støtte eller kritiserede russiske krigsforbrydelser. Den var en hyldest til det Ukrainske folk og en streg under krigens første 50 dage. Talen passer godt i forlængelse af Zelenskijs helteretorik, som taler til Vestens sammenhold.

Du kan læse talen her.

Fredag: Eksplosioner tilbage i Kyiv
Siden slutningen af marts har russiske styrker været på retræte fra Ukraines hovedstad, Kyiv. Alle eksperters fingre har siden da peget på, at styrkerne ville fokusere sine angreb i Donbass-regionen, hvilket har fået en større andel ukrainske flygtninge til at drage tilbage mod Kyiv. Natten til fredag ramte eksplosioner hele Ukraine – også i Kyiv.

Leslie Vasylenko, Ukrainsk parlamentsmedlem, skriver følgende på Twitter: 3 explosions in #Kyiv right now. One after the other. The air raid warning has been on for an hour. Most likely #putin gone livid because of the #Moskva sinking.

Nyt præsidentvalg i gamle klæder

Efter første runde af Frankrigs præsidentvalg står det klart, at de franske vælgere går ind til en gentagelse af valget i 2017, hvor den siddende præsident Emmanuel Macron slog Marine Le Pen. Anden og sidste valgrunde, som bliver afgjort om en uge, 24 april, bliver et slag om Frankrigs politiske fremtid, hvor linjerne kandidaterne imellem kun er blevet tegnet skarpere op siden 2017. 

Langt ude på højrefløjen står EU-skeptikeren Le Pen med sit konservative ideal om et Frankrig lukket for migranter og en mere suveræn, selvbestemmende republik. Macron kritiserer derimod hendes tidligere venligtsindede forhold til Putin og udtaler, at “nationalisme er krig”.

Upopulære Macron og venstrefløjens dilemma 

Den centrum-liberale præsident, som derimod hylder det europæiske fællesskab, vil igangsætte markante reformer bl.a. at hæve den franske pensionsalder. Reformer, der har gjort ham upopulær hos arbejderklassen fra begge sider af det politiske spektrum, især iøjenfaldende ved De Gule Vestes landsdækkende demonstrationer mod stigende benzinafgifter i 2018. 

Men ved første runde i år stod venstrefløjsveteranen Jean-Luc Mélenchon stærkt med 22% af stemmerne blot 1,2  og 5,8 procentpoint efter Le Pen og Macron. 

Hertil kommer spørgsmålet om, hvor Macrons globaliseringskritiske vælgere sætter krydset i anden runde. For vil venstrefløjen tilslutte sig Macrons pro-NATO, liberalistiske reformprojekt eller stå bag Le Pen protektionistiske, reaktionære ‘Frankrig Først’-ideal? Intet er sikkert for EU-magtbrikken Frankrig, der med Ruslands invasion af Ukraine for alvor skal definere sin nationale identitet i et forandrende Europa.

Daniel Ryes fangevogter

Den danske fotograf Daniel afgav i tirsdags sit vidneudsagn mod sin tidligere fangevogter, 33-årige El Shafee Elsheikh, der sammen med en gruppe IS-medlemmer holdt ham og andre journalister gidsler i Syrien i 2013 og 2014 af Islamisk Stat. Rye blev frigivet som den sidste i 2014, hvoraf de resterende blev tortureret, terroriseret og likvideret. I denne uge har den danske fotograf vidnet i retssagen i Virginia. 

Sudan-fødte Elsheikh blev dømt skyldig i alle otte anklager, der bød på gidseltagning og manddrab, blandt andet grundet Daniel Ryes vidneforklaring. IS-torturgruppen blev omtalt som The Beatles grundet deres fælles britiske dialekt, hvoraf Elsheikh nu har fået frataget sit britiske statsborgerskab. 

DRs mellemøstenkorrespondent udtaler om strafudmålingen: “Anklagemyndigheden mente, at man har Elsheikhs egne ord for, at han var med i Beatles-gruppen, fordi han i flere interviews fortæller om hændelserne i relation til gidslerne. Begivenheder, man kun kan fortælle, hvis man har været der”

Medlemmer af gruppen The Beatles blev i 2018 udleveret til USA, hvor Elsheikh nu skal afsone 15 års fængsel, hvorefter han udleveres til endnu en retsforfølgelse i Storbritannien. 

Kilder

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=38368

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE9391052/ateistkampagne-fik-16000-til-at-forlade-folkekirken/

https://www.berlingske.dk/samfund/det-er-sket-i-nat-oplysninger-om-angreb-flere-steder-i-ukraine

https://www.president.gov.ua/en/news/za-50-dniv-ciyeyi-vijni-ukrayina-stala-geroyem-dlya-vsogo-vi-74329

https://www.dr.dk/nyheder/udland/krigsskib-sunket

https://www.theguardian.com/world/2022/apr/13/marine-le-pen-proposes-closer-nato-russia-ties-after-ukraine-war

https://www.politico.eu/europe-poll-of-polls/france/

https://www.berlingske.dk/internationalt/stemmerne-er-talt-op-i-frankrig-med-macron-i-front-0

https://jyllands-posten.dk/international/usa/ECE13923983/mand-der-var-fangevogter-for-danske-daniel-rye-er-kendt-skyldig-i-alle-anklager-i-usa/

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her