SEINblik

Fejring af 1. Maj

Siden 1889 har den 1. maj været en markering af arbejderklassens rettigheder. I år kan vi endelig fejre en rigtig 1. maj efter 2 år med corona. SEINs nyhedsgruppe har derfor samlet nogle af de vigtigste begivenheder, der bliver afholdt denne specielle søndag, så du kan fejre dagen med manér. 

I København bliver arbejdernes internationale kampdag som altid fejret i Fælledparken. Den 1. maj er blevet fejret i Fælledparken siden 1889, hvor politiet forbød arbejderne at demonstrere på gaden, og derfor mødtes de i Fælledparken. 

Arrangementet varer fra 12-19. Der vil være faneindmarch kl. 12.45 og i løbet af dagen taler og musik. Aksglæde og BLÆST vil blandt andet indtage scenen.

I Aarhus mødes man traditionen tro på Rådhuspladsen, hvor der vil være forskellige underholdningsindslag. Kl 12.45 begiver man sig i flok mod Havnepladsen, hvor man ender kl. 13 til musik og underholdning.

Odense har rykket deres 1. maj-arrangement fra Kongens have på grund af renovering. Det bliver nu holdt på pladsen i Odin Havnepark, Lumbyvej 17. Arrangementet varer fra 12-17, og vores socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen holder tale omkring kl. 13.

I Aalborg starter 1. maj i Kildeparken kl. 14. Her vil blandt andet Katinka Band spille kl. 15.00. Der vil derudover også blive holdt taler og være underholdning til cirka kl. 16.30.

Herudover har SEIN i dag også udgivet et indlæg om den 1.maj. Læs det her.

Du kan også følge med på Facebook fra de forskellige events, hvor der vil blive lagt online materiale op. 

SEIN ønsker jer en glædelig arbejdernes internationale kampdag!

Elon Musk køber Twitter

Elon Musk har i noget tid joket med at ville opkøbe Twitter. I mandags, den 25. april 2022, skete det. Ejeren af Tesla købte Twitter for 44 milliarder dollars, som svarer til cirka 305 milliarder kroner. 

Elon Musk udtaler i pressemeddelelsen, at han ønsker at forbedre Twitter ved at opgradere det sociale medies funktioner, åbne op for algoritmen for at skabe mere tillid og nedkæmpe spambots og autentificere alle mennesker, altså bekræfte at brugere er ægte mennesker. Derudover ønsker Musk også at kryptere beskederne på Twitter, så de ikke kan overvåges eller hackes. Flere store Twitterprofiler blev nemlig i 2020 hacket, og det kunne en kryptering af beskeder sætte en stop for.

Musk kalder Twitter for Den digitale Rådhusplads, hvor sager, som er vigtige for menneskets fremtid, bliver debatteret. Elon Musk har blandt andet været modstander af permanent blokering af profiler. DR’s tech-korrespondent Henrik Moltke udtaler også, at Musks plads ved roret kan ændre Donald Trumps permanente blokering på Twitter: “Twitter har permanent lukket Donald Trump ude, og der tror jeg, der er en vis chance for, at Elon Musk siger, at Donald Trump kan komme tilbage.” Trump har dog indtil videre selv afvist, at han vil komme tilbage på Twitter.

Elon Musk kalder sig selv ytringsfriheds-fundamentalist, og derfor mener han også, at opslag på twitter, der ligger i en grå zone, skal have lov til at blive stående. Timme Bisgaard Munk, som har en Ph.d. i sociale medier, udtaler i en artikel til TV2: “Platforme med minimal moderation drukner med det samme i pornografi, konspirationsteorier og hadtale. Og den gruppe brugere, der er villige til at være på den slags platforme, udgør altså ikke nogen kritisk masse.” Musks ønske om lempelser af restriktioner på Twitter kan altså medføre, at de moderate stemmer på Twitter kan forsvinde fra mediet og på den måde også fra debatten. Det bliver derfor spændende at se, hvor langt Musk vil gå for ytringsfriheden på Twitter. 

Musks og Twitters handel er dog ikke endeligt gået igennem endnu, da en handel af en sådan kaliber kan tage helt op til 6 måneder, før den endeligt gennemføres.

Lynetteholms miljøvurdering bygger på gammel forskning

Lynetteholm er en kunstig halvø, der skal ligge i forlængelse af Refshaleøen. Det er planlagt, at den skal stå færdig i 2070, og halvøen skal give plads til 35.000 beboere og sikre København mod stigende vandstand.

I 3 måneder er der blevet gravet slam op ved Lynetteholm. Slammet er herefter blevet dumpet i Køge Bugt. Myndighederne har fastholdt, at dumpningen af slam ikke vil skade havmiljøet i Køge Bugt. De har henvist til en Miljøkonsekvens Rapport, som siger, at dumpningen kun vil have en ubetydelig påvirkning på vandområderne. Denne rapport baserer sig på studier, og blandt disse studier har man fundet en artikel, som er over 40 år gammel. Denne artikel handler om næringsstoffers flodlejer i USA og er fra 1981. 

Opdagelsen af den gamle artikel har rejst kritik blandt eksperter, som mener, at nogle af konklusionerne i miljøkonsekvens rapporten er ubrugelige. Fred og Anne Lee, der i samarbejde med universitetsstuderende i Texas har skrevet den omtalte artikel, udtaler i et interview med DR: Vi forstår ikke, hvordan organisationen bag det her projekt har brugt vores data til at komme til den konklusion, at der ikke er nogen betydelig miljøpåvirkning.” De forklarer til DR, at hvis man ønsker at bruge deres studier, så skal man lave grundige undersøgelser af forholdene i Køge Bugt.

Havmiljø-eksperter er bekymret for dumpningen af slam i Køge Bugt, da slammet indeholder en stor mængde af næringsstoffer, og hvis disse bliver opløst i vandet ved Køge Bugt, kan det medføre algeopblomstring, iltsvind og have andre negative konsekvenser for vandmiljøet i bugten. 

Efter opdagelsen af den gamle artikel ønsker Enhedslisten at fremsætte et beslutningsforslag om at stoppe projektet med at bygge den kunstige halvø, Lynetteholm. Derudover ønsker Dragør Kommune nu også at blive en del af alliancen af kommuner, der stiller sig kritisk overfor Lynetteholm-projektet. Alliancen har indtil videre bestået af 7 kommuner og har Køges borgmester, Mette Stærke, i front. 

Stine Gro Jensen, afdelingsleder for miljøvurdering i firmaet Rambøll, der står bag miljøkonsekvens rapporten, afviser dog spekulationerne om miljøkonsekvens-rapportens brugbarhed i et interview med DR: “Jeg mener, vores miljøvurdering holder, som den er. Vi står ved de vurderinger og konklusioner, som vi har draget i rapporten.”

Den kunstige halvøs fremtid er dog stadig ukendt efter opdagelsen af den gamle artikel.

Wimbledon er blevet politisk 

Wimbledon har som den første tennisturnering i verden lavet et reelt forbud mod russiske og belarussiske spillere. Beslutningen kommer i forlængelse af Ruslands invasion af Ukraine og Belarus’ støtte hertil. Af de påvirkede spillere tæller blandt andet verdens nummer to på herrernes rangliste, russiske Daniil Medvedev, og nummer fire på kvindernes rangliste, belarussiske Aryna Sabalenka. Herudover indeholder verdens top 100-rangliste 17 spillere fra Rusland eller Belarus.

Rusland er førhen blevet straffet som nation ved blandt andet at blive udelukket fra para-OL i Beijing i marts dagen før åbningsceremonien. Champions League-finalen i herrefodbold er blevet rykket fra Sankt Petersborg til Paris, og Formel 1-grandprixet i Sotji er blevet aflyst. Men dette er første gang i sportens verden, at individuelle russere er blevet boykottet fra et event.  

Herrernes tennisorganisation, ATP, kalder det en unfair beslutning; “Diskrimination baseret på nationalitet er en overtrædelse af vores aftale med Wimbledon. Den siger, at en spillers deltagelse alene er baseret på ATP’s verdensrangliste,” og understreger, at tennisspillere konkurrerer som individer og ikke som repræsentanter for deres nation. 

Ian Hewitt, formand for All England Club, arrangøren af Wimbledon, udtaler, at han anerkender, at det er ærgerligt, at de enkelte spillere skal lide under det russiske regimes handlinger. Ikke desto mindre kan Wimbledon ikke være med til at fremme Ruslands interesser. Wimbledon-turneringen tilføjer dog, at udelukkelsen muligvis kan ophæves, hvis der sker en drastisk ændring af situationen inden turneringsstarten. 

Wimbledon bliver skudt i gang 27. juni 2022.

Tidligere præsident er nu på Netflix

Er du kommet lidt i præsident-stemning, efter at Macron blev genvalgt som Frankrigs præsident i søndags den 24. april? 

Så kan du nu møde en gammel kendings stemme på Netflix.

“Fantastiske Naturparker” har lige haft premiere på Netflix og er indtalt af ingen ringere end USAs tidligere præsident Barack Obama. Det er en natur-dokumentarserie på fem afsnit, hvor man følger forskellige naturparker, blandt andet Monterey Bay, Yellowstone national park og Patagonien i Chile og Indonesien. Dokumentarserien sætter fokus på nationalparkernes rolle i forskning og i bevarelsen af planter og dyr.

Dette er dog ikke det første kreative projekt, Obama kaster sig ud i efter sin tid som præsident. I 2021 udgav han sammen med Bruce Springsteen podcasten Renegades: “Born in the USA,” som kan høres på Spotify. I podcasten taler Obama og Springsteen om musik og deres fælles kærlighed til USA.

Sammen med sin kone, Michelle Obama, ejer Obama også Produktionsselskabet “Higher Ground,” der i 2020 vandt en Oscar for bedste dokumentarfilm for filmen “American Factory.” “American Factory” handler om en fabrik i Ohio, der genåbnes af et kinesisk firma, og hvordan kultursammenstødet mellem parterne af fabrikken truer med at knuse den amerikanske drøm. 

Både “American Factory” og “Fantastiske Naturparker” ligger nu på Netflix, så der er rig mulighed for at holde Obama-Maraton i løbet af ugen.