Spiritualitet er ikke forbeholdt drømmere

01. maj 2020

Spiritualitet deler ofte vandene – for nogle er det illusorisk selvhjælp til de naive drømmere, mens det for andre er en måde at finde ro, et kompas i livet, ja, nærmest en hellig størrelse. Den opdeling giver anledning til at forstå, hvad en spirituel oplevelse egentlig er.

Helene er gået fra skeptiker til fan og undersøger her, hvad spiritualitet er, hvad det gør for hende, og hvorfor det er svært at forklare til andre – som var det en guilty pleasure.

Illustration af Emma Paustian Gaihede

I tekstgruppen arbejder vi lige nu med konceptet guilty pleasures i en række af tekster med forskellige indgangsvinkler til begrebet. Skribenterne reflekterer i serien over, hvad en guilty pleasure er, og om begrebet i det hele taget bør bruges. Er en guilty pleasure egentlig skamfuld, og bør det overhovedet være sådan? Følg med i serien, hvor vi kommer ind på tabuer, skam og reflektioner over, hvad man skammer sig over at nyde og hvorfor.

En sommer afsluttede jeg en grupperejse med nogle dage alene på Bali. Her havde jeg min jomfrurejse med halvanden times Yoga Nidra (yogasøvn) på et af vulkanøens yogaretreats.

Yoga Nidra viste sig at være guidet meditation, og da jeg “vågnede” fra “søvnen”, havde jeg det uforklarligt rart. Mit hoved var fri fra sværmende tanker om i morgen, hver en bevægelse var rolig, og mine sanser var helt oppe at ringe; hver en berøring, hver en vind og hver en lyd var intens. 

Tilbage i Danmark gik jeg fra euforisk, bekymringsfri rejselykke til eksistentiel krise i en rodløs hverdag med sorg og ensomhed. Jeg var i hårdknude, og hverken jeg selv, mine venner eller en psykolog føltes som den rette hjælp til at bløde fronterne op på min indre desorientering.

Der skal ofte kriser eller omvæltende overgangsfaser til, før vi finder nye veje, opdager nye værktøjer eller får et anderledes perspektiv på livet.

Der skal ofte kriser eller omvæltende overgangsfaser til, før vi finder nye veje, opdager nye værktøjer eller får et anderledes perspektiv på livet. Jeg var klar til at springe bungy jump for at løsne knuden i mig, så jeg fandt mig selv opsøge en spirituel vejleder med clairvoyante vuggegaver.

Med forventningerne i bund og intet at miste troppede jeg betænkeligt op. Men det skulle vise sig at blive en meget overvældende oplevelse, fordi hun rammende satte ord på mine følelser, mit liv og mine behov. Jeg rettede hende, når hun ramte ved siden af, men det kan tælles på to ubetydelige fingre, for det var ubetydeligt for sammenhængen, og jeg følte mig forstået for første gang længe.

Spiritualitet er ikke “guilty”, men jeg tager mig selv i at træde på æggeskaller for ikke at blive misforstået.

Efter et år med yoga, meditation, en oplevelse med spirituel vejledning og dertil nye og stærkt forunderlige nattedrømme er spiritualitet blevet en trøst, et slags hjem i en ofte ukontrollerbar og kompromisløs verden. 

Mange vil sige, at det er moderne at kalde sig spirituel, men min oplevelse er, at lige så mange anser spiritualitet for at være tilegnet de overtroiske, de uuddannede og drømmerne, hvorfor det er svært at snakke ærligt om og derfor kan føles som en guilty pleasure. Spiritualitet er ikke “guilty”, men jeg tager mig selv i at træde på æggeskaller for ikke at blive misforstået. 

Det meste af mit liv har spiritualitet ikke sagt mig noget, så jeg forstår godt betænkeligheden. Jeg skævede skeptisk til yoga som en kedelig, indadvendt praksis og tænkte på spiritualitet som en fluffy og uhåndgribelig størrelse, for hvad er det egentligt? 

Hemmeligheden er, at der ikke er noget overnaturlig ved spiritualiteten, og den kan forklares rationelt. Det kræver selvfølgelig en lyst til at forstå, for man forstår først spiritualitet i mere end en begrebsliggjort forstand ved oplevelsen af den. Der er heller ingen, som forstår latter, før de har prøvet at grine. 

Ordbogen fortæller mig, at spiritualitet kommer fra det latinske “spiritualis”, som betyder åndfuld, men i virkeligheden findes der ingen entydig definition. Det skyldes, at spiritualitet både bruges i psykologiske, religiøse, filosofiske, ateistiske, alternative og videnskabelige sammenhænge, men mest af alt, fordi spirituelle oplevelser ikke skal (eller kan, hvis du spørger mig og Eckhart Tolle) forstås intelligent. 

Alligvel vil jeg gøre et ydmygt forsøg på at forklare, hvad det er, du ikke skal forstå.  

Det er, som når man overvældes af solnedgangens lys, bjergkæders uendelighed eller vakuummet under fysisk aktivitet.

Spiritualitet er oplevelsen af et dybt længerevarende interval, hvor du oplever en tilstand af befrielse fra modgang eller bevidstløse reaktionsmønstre, som når vi går i forsvar, fælder domme eller handler i affekt. 

Det er oplevelsen af fred og nærvær, som kan opsøges ved at meditere, dyrke yoga, gå, løbe, danse, grine eller noget helt syvende, som tvinger vedkommende til at komme ned i kroppen og på den måde flytte tanker fra fortid eller fremtid til nuet. Dér bliver man den tavse observant af sig selv og forstår, at vi ikke er vores tanker, men hvad vi gør, og med hvilken tilstedeværelse vi gør det.

Det var netop dét, jeg oplevede under og efter meditationen på Bali, og først i dag forstår jeg, hvad det var. 

Jeg havde forstået,

at der kun er lige nu.

At der aldrig

ikke er 

nu.

Det er, som når man overvældes af solnedgangens lys, bjergkæders uendelighed eller vakuummet under fysisk aktivitet. I det øjeblik går tiden i stå, og følelsen af tilstedeværelse er oplivende. De fleste oplever det kun i glimt, for livet har jo sine kløgtige metoder til at vildfare én, men hvis man er nysgerrig, kan man godt overføre dette nærvær til længerevarende intervaller i livet, også i den mere pligtopfyldende del, ved at øve sig. Det skal ikke misforstås som et ideal fra et dameblad eller som konstant jagt efter dét øjeblik, for spiritualitet handler netop om at tage, hvad man kan bruge, og lade resten være.

Jeg vender altid tilbage til yogaen, meditationen og (eller) min vejrtrækning, når mit hoved inficerer mig med ubrugelig overtænkning. Det er en slags indbydelse til at møde op, som jeg er, med det humør, der er. Det er en måde at finde hjem på, for jeg finder ofte mening eller accept med det, der ellers er meningsløst, og som så ofte forklares med det lige så meningsløse årsag- og virkningsforhold – vi kan forklare, hvorfor ting sker, men ikke meningen med hvorfor.

Mit skift fra skeptiker til fan af yoga, dens filosofi og tilhørende spirituelle praksisser har gjort det klart for mig, hvor lidt interesser behøver at hænge sammen med en bestemt type, for så simple er der ingen, der – selv hvis man identificerer sig med “typen” – er. Når spiritualitet bliver associeret til en praksis for de overtroiske, de uddannede og drømmerne, så er det en forsimpling af mennesker, og forsimplinger er ofte unuancerede eller forkerte. 

Jeg ærgrer mig over, at jeg har været tilbageholdende med den her del af mit liv, men jeg forstår nu, at det var, fordi jeg længe ikke kunne sætte en finger på, hvorfor yoga og meditation er mere end en fysisk praksis for mig.  Ubevidst har jeg gemt min interesse for spiritualitet bag yogaens praksis (selvom interessen er udsprunget af min kærlighed til et hundestræk), mens jeg i virkeligheden gerne vil starte flere åbne samtaler om, hvad det kan tilbyde, hvorfor spiritualitet giver mening for nogle, og om behovet for et mere intenst nærvær i et højhastighedssamfund.

Hvad tænker du?

  1. Alice siger:

    Jeg synes det er enormt dejligt, at du deler dine tanker og oplevelser omkring spiritualitet. I mit liv opfatter jeg det også som et stort tabu, der resulterer i, at jeg ikke åbner om omkring denne del af mig selv overfor venner og kære.
    Så du har fuldstændig ret – det er en skam at være tilbageholdende, men jeg forstår dine tanker og bekymringer omkring det. Tak for at åbne samtalen og bliv endelig ved med det!

  2. Dagny siger:

    Helene!

    Jeg ble bare tvers igjennom glad av å lese denne teksten, og jeg kan virkelig bare skrive under på at jeg kan dele mange av de samme tanker rundt hvor mye en spirituell tilnærming til livet har hjulpet med å tviste på perspektiver til det bedre, endre på dårlige tankemønstere og usunne vaner <3

    veldig god lesning,

    masse klærlighet fra meg!

  3. Alma H. siger:

    Så dejligt indlæg <3

  4. Albine siger:

    Ejjj! Jeg synes du sætte ord på en følelse, jeg ikke vidste, jeg gik rundt med. Mange tak <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her