Tidslinjer: Et kunstværk om overgange

12. januar 2023

Billedkunstner Clara Reeh sidder ved sit køkkenbord og bevæger hænderne over sit kunstværk Tidslinjer. Det afbilder syv velbevarede fletninger fra nationalmuseet. I denne fjerde artikel om overgange fortæller Clara Reeh om tankerne bag sit værk og sit eget forhold til overgange.

Billederne af ‘Timelines’ fra Krabbesholm er taget af Per Andersen. Billedet af de fysiske fletninger fra nationalmuseet er taget af Clara Reeh selv.

Der står syv unge kvinder i en mose – på bredden hvor de stadig kan stå fast i den sumpede jord. De er stille, et par taler sagte sammen. De har samlet deres hår i lange fletninger, der hænger ned ad deres rygge. En af dem har en kniv med. Hun skærer ind i sin fletning, til hun står med den i hånden. Hun rækker kniven videre, og hver kvinde skærer på tur sin fletning af. Så smider de dem ned i mosen. Langs bredden står flere kvinder, men også mænd og børn, unge og gamle. Tre mænd træder frem og lader deres ofringer falde: kød og frugt. De ser det synke, nogle børn giver slip på noget fra deres håndflader. De synger, siger måske noget vigtigt. Det er noget af det, jeg forestiller mig. Det er måske eller måske ikke sket sådan, men uanset har kvinderne formentlig ofret deres hår i en form for overgangsritual.

Min søster og kunstner, Clara Reeh, har lagt sit værk ud på køkkenbordet. Syv fletninger fra Nationalmuseet, som hun har taget billeder af, er blevet printet ind i tre fotogravure plader. De er til sidst blevet sat sammen til et stort billede. Værket har en grønlig nuance – noget af det samme lys hun forestiller sig, mosen har. Hun har fortalt mig om fletningerne, om hendes tanker om dem og overgange.

Mosen: Et helligt sted 

Mit kunstværk hedder timelines; tidslinjer. Værkets motiv viser syv fletninger, som jeg har fået lov til at fotografere inde på Nationalmuseet udenfor åbningstid. Fletningerne er fundet i Sterbygård mose i 1927 under en tørvegravning. Man mener, at fletningerne har tilhørt kvinder, der levede 400-200 før vores tidsregning. Håret bliver betragtet som offernedlæggelser. Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvorfor de har ofret dem. Vi kan kun gætte, men der er meget som tyder på, at det har været en form for overgangsritual. I den tid blev moserne betragtet som porte til en anden verden. Til gudernes verden. For dem var mosen et helligt sted.

Et sted til eftertanke 

Hvad er overgange for dig personligt? Hun ser op på mig, næsten som om hun ser op fra mosen, vi har siddet og talt om. Vi sidder i det lille kolonihavehus, hvor hun også har sit atelier. Hun ser ud i haven, mens hun tænker. På det gyldne lys der bader æbletræets sidste blade.

Hvad overgange er for mig, siger hun og tænker, mens hun ser op i loftet. Det er mange ting for mig. Overgange føles som både pusterum eller forbandelser. Men mest pusterum. Med tiden har jeg oplevet, at mine største indre forvandlinger sker gennem overgange. De åbner op for stilhed, eftertænksomhed, fordybelse, tålmodighed, nye drømme og ro. Overgange er som landingsbaner, hvor noget får lov at lande, inden noget nyt letter.

For mig er overgange et mellemrum. En pause. En vejrtrækning. Et komma. Et sted til eftertanke.

Her bor nysgerrighed og spørgsmål sammen, uden at jeg skal kende svarene.

Og hvis jeg kæmper imod mine overgange, mærker jeg rastløshed og en stræben efter at være et andet sted. Mine tanker bliver til en tyk suppe af fortid, nutid og fremtid. Jeg glemmer min krop og svæver væk. Jeg har brug for overgangen til at lade op og bare være. Det hjælper mig også i min kunstneriske praksis.

En dyb kobberfarve 

Da jeg første gang stod overfor fletningerne og kiggede på dem gennem glasset på Nationalmuseet, blev jeg meget rørt. Det gør jeg stadig. Det er svært for mig at forstå, at noget så gammelt ligger i en montre midt i København. Tidens gang kan næsten ikke ses på dem; på nær deres hårfarve, som alle syv har fået en dyb kobberfarve. Fletningerne har ligget beskyttet af mosens vand indtil den tørrede ud, og fletninger blev fundet. Jeg havde lyst til at bringe fletningerne “tilbage” til mosen. Og det har jeg prøvet at gøre gennem min fortolkning af, hvordan jeg tror, det har set ud, da kvinderne ofrede dem. Jeg forestiller mig, at fletningerne først lå og flød i vandoverfladen, før de langsomt sank til bunds. Èn efter én.

For mig er ‘Timelines’ blevet et stillbillede på det overgangsritual, der har udspillet sig inden i mit hoved under hele forløbet. Samtidig er fletningerne en “levende” bro fra kvinderne og til os i dag.

Værket er blevet lavet til gruppe-udstillingen Amplitude, hvor jeg udstillede sammen med kunstnerfællesskabet Limestone, som jeg har været med til starte. Udstillingen blev vist på Four Boxes Gallery i oktober 2022, som er Krabbesholm højskoles eget udstillingssted. Højskoler symboliserer for mig en overgang, så det ville jeg også gerne have værket skulle afspejle. Den tanke blev begyndelsen på det, der endte ud med at blive mit værk ‘Timelines’.

Bidrage ved at løfte hinanden 

Limestone er en kunstplatform, der samler kunstnere i et kreativt fællesskab. Limestone har valgt at invitere kvindelige og non-binære kunstnere ind, da repræsentationen af disse i kunstverdenen stadig er lav. I stedet for at bevæge sig med skarpe albuer i hård konkurrence med hinanden, er Limestones ambition at skabe et rum, hvor de bidrager ved at løfte hinanden.

Limestone holdt deres udstilling Amplitude på Krabbesholms eget galleri Four Boxes i Oktober, hvor de i værkerne udforskede Limestones udvikling som kollektiv. Udstillingen fordelte sig over tre etager, hvor både maleri, skulptur, video og fotografi gik i dialog med hinanden.

Overgange som kunster 

Men, hvad er dit forhold til overgange som kunstner? Clara overvejer det lidt, trækker sine fødder op i sofaen og ser ud i haven. Det gyldne lys er forsvundet, og bladene på træet spejler nu en grå himmel.

Mine tanker om overgange har fyldt meget. Det kommer af et ønske om at stille skarpt på mellemrum og overgange. At værne om dem. Bare at være uden at føle tiden løber fra mig. Jeg er nysgerrig på, hvad der sker; i overgangen, når vi giver os hen til den. Hvordan den føles og ser ud. Der er meget fokus på at have en plan og et mål. At leve lineært. At være i bevægelse. Hvis jeg udfylder alle hullerne i min dag, forsvinder pladsen til refleksion og hvile.

Det fungerer ikke for mig at leve sådan.

Jeg vil gerne leve cyklisk. Have dage hvor jeg vågner uden at vide, hvad jeg skal.

Når jeg giver mig selv pauser, opstår ideer og fornyet energi helt naturligt. Overgange er et tema, der ligger som en rød tråd i min kunst og binder det hele sammen.

Jeg bliver ved at vende tilbage til sommerfuglen. Den er af udseende skrøbelig og sart, men gennemgår flere transformationer; fra larve til puppe til sommerfugl, der for mig vidner om styrke. Styrken i at give sig hen til en overgang.

Se og læs mere om Limestone her:

https://krabbesholm.dk/da/Udstilinger/Efteraar-2022/Amplitude

https://www.limestonecollab.com/aboutus

https://www.instagram.com/limestone_collab/

Clara Reeh: https://www.instagram.com/clarareeh/

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her