Årsblik: 2025 i nyheder

I denne udgivelse kaster vi os over det første halvår i 2025. Vi ser tilbage på første halvleg og gør status. Hvad fik vi fortalt, og fik vi gjort noget nyt? 

Det modige folk i Georgien

I landet ud til Sortehavet bor et modigt folk. I februar skrev Thea om en befolkning, der kæmper mod deres egen prorussiske og højreorienterede regering. Det gjorde hun med artiklen: Det modige folk, som kæmper mod Europas største fjende. 

Thea fortæller om sit møde med georgiske Mariam Zhorzholiani, der protesterer og kæmper for drømmen om demokratiske værdier og fortsat suverænitet i landet. En drøm, der ikke realiseres af sig selv: “If I don’t go, I’m with the wrong side”, sagde hun til Thea i februar.

Døden på dagsordenen

I 2025 satte Udvalget for en mere værdig død gang i en følsom debat, da et forslag om selvvalgt livsafslutning delte landet mellem ønsket om autonomi og frygten for, at liv pludselig kunne måles i værdi. I februar skrev Marie artiklen: En debat, der “aldrig vil dø”: Udvalg præsenterer forslag om aktiv dødshjælp. I artiklen stillede hun spørgsmålet: Hvor aktiv skal aktiv dødshjælp egentlig være?

Gud er gået af mode

Man bliver udpeget som latterlig eller naiv, hvis man bekender sin tro. Sådan skrev Rosa i sin artikel i marts: Gud er gået af mode, men jeg beder stadig fadervor. I artiklen skriver Rosa om frustrationen i at føle sig nødsaget til at forsvare og nedtone sit kristne ståsted. Et ståsted, som for mange er forkert. Men et samfund skal rumme, at vi lever forskelligt og med forskellige overbevisninger. 

Rosa slår fast: Når vi undertrykker folk af én bestemt overbevisning, opdeler vi samfundet.

Unge på Udebane – Ekstreme tider

2025 blev også året hvor vi for første gang ryddede nyhedsredaktionens flade og samlede skribenterne om ét emne. Unge på Udebane – Ekstreme tider, kom vores eksperiment til at hedde. Her gav vi historierne mere albuerum, og lod nuancerne erstatte de forenklede rubrikker, der ellers oftest har de spidseste albuer i nyhedsbilledet. 

Vi stillede spørgsmål som; Hvordan oplever unge at blive genstand for andres fordomme, frygt og politiske dagsordener? Og hvordan påvirker den konstante eksponering for ekstreme nyheder og kriser unges måde at engagere sig i verden på? 

Og sådan blev en serie skabt af unge for unge.  

En mainstream manosfære

Senere i 2025, i det sene forår, skrev Ingrid om hendes opdagelse af fænomenet manosfæren. Det gjorde hun i artiklen: Manosfæren føles som noget fra en anden tid – men den er blevet mainstream. 

Manosfæren fik stor opmærksomhed med den populære Netflix-serie Adolescence, der gjorde hele verden opmærksom på et univers for mænd og unge drenge. Et univers, der hidtil kun var kendt for særligt unge teenagere på TikTok. Et univers, hvor problemer med kvinder fylder meget, og det gode sprog meget lidt. I manosfæren er kvinden gjort til problemet, der kun vil manden ondt. 

Med hitserien Adolescence fremvises manosfærens subtile kommunikation for seerne. Med emojis og memes bliver hadske budskaber pakket ind og væk fra de voksnes synsfelt. Således kan universet leve og fastholde et fællesskab om ideologi og overbevisning, der grænser til det radikaliserede. 

Kan vi følge med uden at falde i?

På en lille scene til sommerens folkemøde slog SEIN og Avilius hovederne sammen, og stillede spørgsmålet: Kan vi følge med uden at falde i? For hvordan holder vi os oven vande i den konstante nyhedsstrøm? 

Megan beskriver, hvordan det er blevet en disciplin at være vågen. At være oplyst kræver noget af os. Vi bliver målt på, hvor hurtigt vi reagerer, hvor klart vi tager stilling, og hvor meget vi deler. Men vi forveksler ofte oplysning med overblik og tilstedeværelse med tilgængelighed. 

Når vi ser tilbage, står det klart, at det første halvår af 2025 har bredt redaktionens blik langt ud over alt dét, der rører sig i samtiden – både inden for og uden for Danmarks grænser.

Tekst: Marie Bjerre Nielsen & Megan Vendelbo Owen

Visuel: Asbjørn Nonbøl