Liv Throen Longhi
Fast skribent i tekstgruppen
Forestil dig, at du har et mærke i nakken, som kradser. Stikkende kanter. Især hvis du får det varmt. Du tøffer rundt i din sweater. Ignorerer følelsen første gang. Måske anden gang. Indtil du får nok. Du flår sweateren af. Din nu bare dunk dirrer. Raserisveden pibler. Du river skrivebordsskuffen op. Hiver saksen frem. Klipper... Ro og orden bliver genoprettet. Alt er zen. Sådan har jeg det, når jeg skriver. En tanke, et emne eller en oplevelse kan kradse. Indtil den bliver klippet til. Spyttet ned på papir. Æltet. Drejet. Her på SEIN.At skrive er vigtig for mig, fordi min erfaring er, at jo mere man deler med hinanden, som er sårbart og privat, desto mindre privat bliver det. Hvorfor? Fordi du altid vil høre et kor af stemmer sige ”Også mig, også mig!”. Så hey jeg kan godt høre dig. Jeg er her også. Med selleri jeg ikke får spist. Bøger jeg ikke får åbnet. Bedstefædre jeg ikke får ringet nok til. Velkommen i klubben. Tak, fordi du læser med.