SEINblik – uge 11

19. marts 2023

Velkommen til dit ugentlige nyhedsoverblik. 

Hver søndag samler nyhedsgruppen op på 3-6 historier fra ind- og udland, tech og fællesskab, alvor og fnis. I denne uge skal det handle om veganere og drag queens. I sandhed nogle kontroversielle grupper!

Drag queens er farlige for små børn… eller hvad var det nu liiiige med det?

I løbet af ugen har du nok hørt om de drag queens, som optrådte på Frederiksberg Bibliotek til kulturnatten i fredags. Det faldt nemlig ikke i god jord hos mange: “Børnestrip med en kønsforvirret pædofil,” skriver brugere på Facebook ifølge en TV2 artikel. Og det er netop den grund, som en del af hate-speechen for drag queens bruger: At drag er seksuelt, og at det ikke skal vises for børn.

Ordfører for Dansk Folkeparti, Mikkel Bjørn, stemmer i: “Der er nogle ting, der er givet her i tilværelsen, og det er blandt andet familie og køn. Jeg tror, at vi risikerer, at hvis vi giver børn en opfattelse af, at køn og identitet er helt selvvalgt, så er det farligt,” siger han.

Spørger man selv dronningerne, så er det dog Bjørn og folket selv, som seksualiserer det at være drag: “Der er ikke nogen seksualisering i et dragshow. Det handler om at sige: ”Vi er nogle, der synes, det er sjovt at lege med udklædningskassen, ”og det kan børn udmærket godt forstå,” fortæller forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen.

Nu går diskussionen på, om drag queens bliver “brugt som syndebukke til at umenneskeliggøre transkønnede personer“. “Ved at sammenblande disse to identiteter kan politikere bruge drag-performance som en måde at håne eller nedgøre transkønnede, ved at fremstille dem som drag-queens der er forvirrede over deres kønsidentitet. Dette bidrager til stigmatisering af transkønnede og fastholde skadelige stereotyper,” skriver aktivist-influencer Mica Oh i et Instagramopslag,

Hvad synes du?

Buger King bliver veganere

Smutter du forbi Rådshuspladsen i København, er sulten og spiser plantebaseret, well… you’re in luck!
Hos burgerkæden Burger King har de nemlig besluttet sig for at servere plantebaserede burgere i en hel måned – starting now.

“Vi gør det, fordi vi gerne vil give danskerne en mulighed for at vælge kødfrit,” fortæller Marcus Voldum, marketings- og presseansvarlig i Burger King Danmark.

Mange vil nok mene, at det bliver dårlig forretning for burgerstedet. Og måske de får ret. Men mens de klæder butikkerne i grønt og dekorerer med planter all around, så tror Voldum virkelig på, at det nok skal gå. Burgerne smager jo af det samme: “Plantebøfferne bliver jo flammegrillet, så det kommer til at smage som vores velkendte Whopper,” tilføjer han.

Skal du teste smagsløgene i denne måned?

Du kan putte SEIN i ørerne lige om lidt

I SEIN-regi er der også nyheder! På onsdag i næste uge udkommer vores serie Tech-Tanker for første gang som lyd!

Tech-Tanker er podcasten for dig, som er nysgerrig på, hvordan hverdagens teknologi forbinder os allesammen. Og hvordan det splitter os allesammen. Du kan eksempelvis gå på opdagelse i titler som: “Vores sikkerhed mod terrorangreb ligger i øjeblikket i hænderne på USA’s højesteret“, “Shadowbanning – den hemmelige digitale censur” eller “Metas algoritmer skader vores mentale helbred – og de ved det godt“.

Lyt til første afsnit: “iPhones er lavet i helvedet” her på SEIN eller på Spotify.

Vi lyttes ved!

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her