Årsblik: Et år i nyheder

I denne udgivelse kaster vi os over det sidste halve år. Vi ser tilbage på anden halvleg og triller bolden i mål for 2025.

At virke let, men føle sig tung – reflektioner over nye begyndelser

Ved slutningen kigger vi mod begyndelsen. Og netop begyndelsen skrev Rosa om i august, da sommerferien gik på hæld, og sensommeren indbød til refleksioner over nye begyndelser. 

Der findes to tidspunkter på året, der føles som at vende en side i en bog. Nytåret markerer et nyt år i kalenderen, men alligevel er de nye begyndelser med startdatoen 1. januar oftere symbolske end konkrete. 

Rosa udpeger derfor en tid på året, hvor livet næsten kan starte forfra: nemlig tiden efter sommerferien. Fra gymnasieelev til ung på sabbatår, fra fuldtidsmedarbejder til højskoleelev, fra højskoleelev til studerende. Sommerferien er en pause til at viske tavlen ren, så den igen kan fyldes med kridt. 

Når uddannelsesvalget ikke længere er vores

Klokken slog 12, og den 27. juli blev til den 28. Landet over sad mere end 85 tusind unge mennesker oplyst af det blå lys fra skærmene. De ventede svar på, om de var kommet ind på deres drømmeuddannelse. I 2023 blev der indgået en aftale om en ny uddannelsesreform, om at skære i antallet af pladser på universiteternes bacheloruddannelser. I år blev aftalen til virkelighed, og derfor skrev Rosa artiklen: Når uddannelsesvalget ikke længere er vores

For da E-Boksene og køerne til optagelsessiderne var tømte, havde over ti tusind kvalificerede ansøgere fået afslag. Nedskæringerne skulle skubbe unge mod professionsbachelorerne, men årets optag viste det modsatte. Tusindvis af pladser stod tomme, og optaget på lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne er faldet.

Og hvad lærte vi af det? Ifølge Rosa var der ingen tvivl: Tvang kan virke som et quick fix, men det er sjældent vejen frem. Det har vi fået bekræftet i årets optag på uddannelserne.

Næsten en leder…er kampen for mangfoldighed gået for vidt?

I september kastede vi os ud i noget nyt på redaktionen og udgav for første gang noget, der mindede om en leder. Altså, næsten en leder… Det skete, da Christina Sade Olumeko og Aminata Corr Thrane diskuterede, om kampen for mangfoldighed er gået for vidt. Det var en debat, der fik Megan til at spærre øjnene op. Hun kritiserede, hvordan debatten fremlagde intersektionel feminisme som et rigidt regelsæt, der dikterer “korrekt terminologi” og “korrekt adfærd”. Når man på den måde forvandler analyse til ideologi er det – med hendes egne ord – lidt ligesom at kritisere en vægt for at have meninger om, hvad vi skal veje. 

Debatten kogede for alvor over, da Aminata Cor Thranes udgav bogen: Magtkamp – En hyklers bekendelser, som advarede imod særbehandling af minoriteter i medie- og kulturlivet. Men her mente Megan, at hun blandede to forskellige ting sammen: 

Det er nemlig én ting at forsøge at afspejle samfundet, og en helt anden ting, at bruge mennesker som udstillingsdukker og pynt i mangfoldighedens navn. 

Når velfærd ikke er et valg: Vikarens refleksioner fra et botilbud i Aarhus

I Aarhus findes et fællesskab med tv-stue, fælleskøkken og fællestræning. På lange gange ligger separate lejligheder med pyntede hoveddøre. Som vikar på dette bosted i Aarhus har Marie arbejdet i mere end to og et halvt år. I artiklen: Vikarens refleksioner fra et botilbud i Aarhus, tager hun os med bag tallene og budgetterne. 

På bostedet findes mennesker, hvis liv afhænger af andres omsorg. Fortællinger om svigt og mistrivsel har været mange, men de er ikke hele sandheden. APHACA sagde det først, men i det lille fællesskab i Aarhus lever drømmen om et menneske også, og omkring dem står et hold af socialpædagoger og vikarer, der hver især bidrager til at lette beboernes hverdag. 

Marie undrer sig over, om de egentlig forstår, hvilken betydning de har, når de bruger deres hverdag på at hjælpe andres i gang. 

Unge på Udebane: Kommunalvalget

September blev til oktober, og det betød en ny omgang af serien Unge på Udebane. Denne gang var det med fokus på kommunalvalget, at Unge på Udebane blev udfoldet over flere indlæg. Med blikket rettet mod kommunalvalget, ønskede vi at sætte spot på et valg, der for flere unge virker tørt og trist. 

Sagt på en anden måde: De unge er på udebane, når der tales kommunalpolitik. 

I denne oktober-serie kom nyhedsgruppen omkring lidt af hvert. Anna forsøgte at forstå hendes egne, og mange andres, haltende engagement i kommunalvalget. Og ikke mindst ville hun prøve at forstå, hvorfor det haltende engagement er problematisk. Derfor ringede hun til forsker og kommunalekspert Roger Buch. Buchs svar, og Annas refleksioner, blev til artiklen:  Kommunalvalget: Sexet eller ej?  Blev hun klogere? Ja, det gjorde hun. 

Marie undersøgte, hvordan det er at være ung i kommunalpolitik. Det gjorde hun med artiklen: Blandt jakkesæt finder Nikoline sin plads. I et interview med 24-årige Alternativet-politiker Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fra Aarhus, bliver Marie klogere på, hvad der driver Nikolines engagement i kommunalpolitik. Svaret er klart: Kommunalpolitik handler om det helt nære. Faktisk kommer kommunalvalget tæt, tættere og tættest på. Og hvad endnu mere vigtigt er: Der mangler unge stemmer i byrådene, der kan bryde billedet af tæt bundne slips og vante gøremåder.

Et godt stykke syd for Aarhus fandt Thea frem til en anden ung kommunalpolitiker: 19-årige Leif Curdes der stillede op for Slesvigsk Parti. En ung fyr med tankerne rettet mod særligt den yngre generation i udarbejdelsen af hans mærkesager. Mærkesager, der rækker langt ud over grænselandet. De unge skal ikke blot høres. De skal selv have magt til at skabe det, de tror på. Sådan lød det fra Leif Curdes i Theas artikel: En ung stemme fra grænselandet. 

Til slut blev det tid til at spørge: Kan demokratiet koges ned til 30 spørgsmål? I artiklen: Demokratiet på algoritme, undersøger Lisa, hvad vi kan bruge de mange kandidattests til, og hvad vi skal være kritiske overfor. I artiklen sætter Lisa fokus på, at kandidattests for mange har magt, når de er med til at bestemme, hvor krydset skal sættes. Vi må dog ikke være blinde for, at disse tests er vinklede og spørgsmålene nøje udvalgt, lyder det fra Lisa. 

Satellitten: Gen Z vælter Nepals regering

Med Satellitten kastede vi en line ud til unge, der ser verden fra en anden vinkel og i et andet lys. Her gav vi mikrofonen til unge iagttagere fra andre lande og virkeligheder. Der er nemlig ingen tvivl om, at 2025 har været et markant år uden for danske grænser.  I Nepal spredte en protest sig fra kommentarsektioner på sociale medier til store menneskemængder i gaderne og i sidste ende væltede Gen Z Nepals regering. 

Binesh er vores øre og øjne, når han beskriver hvordan kugler fløj gennem luften, tåregas blev kastet, og vandkanoner blev brugt for at kontrollere demonstranterne, og med lydoptagelser fra protesten kan man høre råbende og kaosset, som om man selv står midt i gaderne. 

Demonstration viser, hvordan sociale medier kan samle folk og inspirere til forandring, hvis altså man ved, hvordan man bruger dem. Det gør generation Gen Z uden tvivl. Bineshs budskab er klart: ​​Hold øje med den næste online trend. Forandring kan starte alle steder, også lige foran skærmen.

Mellem idealisme og forretning – hvad vil Zetland med de unge?

I midten af november tog Megan cyklen, og Marie toget, for til sidst at møde hinanden på Zetlands redaktion på Islands Brygge i København. Her skulle de mødes med chefredaktør Lea Korsgaard for at spørge hende, hvad Zetland vil med de unge, hvilket blev overskriften på artiklen, der fulgte. 

I forbindelse med en ambassadørkampagne lovede Zetland et års gratis medlemskab til alle nye førstegangsvælgere til kommunalvalget. På Islands Brygge blev Megan og Marie klogere på, hvorfor Lea Korsgaard vil have fat i de unge, hvordan hun balancerer visionen om idealisme med forretning, og hvordan hun vil holde fast i de unge efter et kommunalvalg. 

Med skabelsen af denne artikel bevægede SEIN sig ud af huset med mikrofon og kamera for at undersøge det, der optager os. Vi håber, at 2026 byder på flere oplevelser som denne. 

Den oversete kvindekrop: Nyt center skal forske i kvindesygdomme

I november stillede Thea skarpt på et nyoprettet forskningscenter til et trecifret millionbeløb. I sin artikel: Den oversete kvindekrop: Nyt center skal forske i kvindesygdomme, fortæller Thea om en hidtidig forsømmelse af kvindekroppen og kvindesygdomme. 

En forsømmelse, der nu skal gøres op med. Thea fortæller om regeringens planer for et forskningscenter, der i de næste fire år skal forske udelukkende i kvinderelaterede sygdomme. Der er blandt andet tale om sygdomme som brystkræft, HPV, endometriose, kræft i livmoderen, PCOS og blødningsforstyrrelser. 

Året har været fyldt med fortællinger om den verden, vi deler. Nyhedsredaktionen har fulgt med, stillet spørgsmål og givet plads til det, der har formet året undervejs. Med det sætter vi punktum for 2025. Tak fordi du læste med.

Næste år fortsætter vi med at skrive de nyheder, der føles vigtigt – for jer såvel som os.

Tekst:  Marie Bjerre Nielsen & Megan Vendelbo Owen

Visuel: Asbjørn Nonbøl